Spørg eksperterne / Gode øvelser til smithmaskinen? |
Hej Bodylab, Nu hører jeg så meget dårligt om smithmaskinen. Men hvilke øvelser kan man godt køre i smithmaskinen, og hvilke kan man ikke? Altså ikke nødvendigvis en komplet liste, men hvilke øvelser som man slet ikke bør køre i smithmaskinen, og hvilke øvelser som egner sig fint til smithmaskinen. Svar:Smithmaskinen har fået et dårligt ry, fordi stangen bevæger sig i en fastlåst vertikal bane. Og sådan fungerer kroppen ikke. I langt de fleste øvelser udføres øvelsen ikke i en 100 % lineær bevægebane. I bænkpres har bevægelsen eksempelvis en J-form. Og sådan gælder det for rigtigt mange øvelser. Smithmaskinen tvinger en ind i en bevægebane, som ikke er naturlig for kroppen, og man indlærer ganske enkelt en ukorrekt teknik.Der er dog visse øvelser som godt kan laves i en smithmaskine. Jeg kan godt give et par eksempler. Barbell shrugs kan godt laves i en smithmaskine. Her er der tale om en vertikal bevægelse, som er stort set lineær. Calf raises kan også laves i smithmaskinen, hvis man har en forhøjning at stå på. Incline presses kan til nød også laves i smithmaskinen, da det er en af de få presseøvelser som har en næsten lineær bevægebane. Og hvor almindelig squat i smithmaskinen er noget bras, så kan frontsquat godt gå. Men ellers er der ikke mange øvelser som egner sig til smithmaskinen. Har man mulighed for at lave frivægtsvarianten med vægtstang, så bør man efter min mening altid gøre dette, og gå langt uden om smithmaskinen. |