Søg
Indkøbskurv Kurv

Hej Bodylab,

Jeg er ikke helt sikker på, om jeg har fat i det rigtige her, men nu prøver jeg.

Jeg er en fyr på 22 år, som er 186 høj og vejer 102.7 kg. Jeg har et ønske om at tabe fedt på maven - da det her altid har været min store modstander! Jeg har via forskellige kalkulators regnet mig frem til hvad min BMR ligger på samt hvad mit ligevægtsindtag ligger på. Ud fra disse tal, står der så ved beregningen af ligevægtsindtaget, at om man ønsker at cutte, så kan man gøre det, hvor man fx kører cut med underskud på 300 kcal. - Cut da jeg går ud fra, at det er dét der skal til, hvis man ønsker at tabe sig? Hertil skal man så forsøge at rette sit totale indtag ind, så den ligger med 300 kcal under ligevægtsindtaget. Så langt så godt. Hertil har jeg fundet et interessant Full Body træningsprogram, som jeg skal køre 3 gange om ugen på skift. Da jeg ikke har trænet i over et halvt år, tænker jeg at dette er det mest hensigtsmæssige. Med andre ord, er dette så den rigtige fremgangsmåde, hvis man ønsker at tabe sig, men samtidigt ønsker at få styrke? Har i evt. nogle tricks eller fif?

Svar:

Du er på rette vej. Et fullbody program er et rigtigt godt valg, hvis du ikke har trænet i et halvt års tid. Husk at gå stille og roligt frem, så du ikke får en skade. Du kan med fordel lave en progressionscyklus, hvor du starter med overkommelige vægte, og så øger vægten uge for uge. Det sikre også, at du ikke rammer en styrkemæssig mur alt for hurtigt.
 
Og det er netop det gode ved det at have styrke som det primære mål. Man kan sagtens blive stærkere via neurale tilpasninger, selvom man cutter. Det kan man læse mere om i nedenstående artikel.
 
/shop/staerk-uden-stoerre-1235c1.html
 
Og du kan i øvrigt godt køre med et kalorieunderskud på mere end 300 kalorier, hvis du gerne vil af med maven lidt hurtigere. Du burde ikke tabe den store mængde muskelmasse, selvom du fordoblede det til et underskud på 600 kalorier. Specielt ikke når du ikke har trænet i et halvt år. Du burde sågar kunne få lidt fremgang i muskelmasse hvis du er heldig. Med mindre du har valgt et program med en meget lav rep-range, hvilket ikke er befordrende for muskeltilvækst. Men hvis du træner med +5 reps, så burde du kunne øge muskelmassen en smule, selvom du er i kalorieunderskud, fordi du kommer tilbage efter en længere træningspause.  
 

Gør jeg det rigtigt i forhold til vægttab?

Trustpilot
personlige tilbud, proteinrige opskrifter og gratis træningsprogrammer ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev.
Varen er lagt i kurven
Indkøbskurv
Indkøbskurv0
Vi anbefaler