Skrevet af Brian Henneberg, Fysioterapeut

De tre niveauer:
Niveau 1
Hvis man spørger en flok almene danskere om de nogensinde har spist et stykke kylling, drukket et glas mælk eller spist en skive ost, så er svaret sandsynligvis: ’Øh ja selvfølgelig’. Hvis man så spørger de samme mennesker om de har indtaget proteinpulver, så vil flere af dem formentlig vrænge lidt på næsen og sige noget i retning af: ’Nej, jeg holder mig til rigtig mad’.

Går man lidt videre og spørger den almene dansker om vedkommende nogensinde har indtaget beta-alanin eller kreatin, så vil mange for det første slet ikke vide hvad det er, og for det andet, hvis man fortæller dem hvad det er, vil mange mene at det er noget underligt noget at komme i sin krop. Ja det er vel næsten at betragte som en slags doping.

Niveau 2
Spørger man folk der dyrker styrketræning er der andre grænser. Her vil både proteinpulver, kreatin og beta-alanin som regel være accepteret, mens grænsen, for mange, går ved stoffer som er ulovlige aka doping.

Niveau 3
For nogle er der dog en mere flydende grænse mellem kosttilskud og doping, og her vil selv en omgang Dianabol være accepteret.

Men de har jo ikke noget tøj på

De fleste som læser dette vil nok befinde sig på niveau 2, mens nogle få stykker vil befinde sig på niveau 1 og niveau 3. Uanset hvilket niveau man befinder sig på, så vil man dog nok have gode argumenter for at man netop selv har ret. Hvis vi prøver at gå de forskellige meninger lidt efter i sømmene, så viser det sig dog hurtigt at der er alvorlige huller i argumentationen.

For det første, hvis man synes proteinpulver, proteinbarer og andre måltidserstatningsprodukter er noget pjat fordi det ikke er ’rigtig’ mad, så burde man måske lige kigge sin egen diæt lidt igennem inden man, inde fra sit glashus, begynder at kaste med sten. I den almene danskers diæt er der trods alt en hel del Knorr sovsepulver, kartoffelmospulver, slik, Snickers og andre produkter, og som vist kun med meget god vilje kan kaldes ’rigtig’ mad, hvis man insisterer på at bruge den betegnelse. For slet ikke at tale om de mange tons modermælkserstatning, som proteinpulverforsagende forældre hælder i deres børn hvert år. Argumenterne om ’rigtig’ mad giver altså ingen mening.

Men hvad så med kosttilskud som kreatin og beta-alanin, det er vel ok at argumentere for at det ikke er rigtig mad? Jo jo, det er der vist heller ingen der påstår det er. Der er bare heller ingen grund til at se skævt til dem som indtager sådanne præstationsfremmende stoffer, når den almene dansker rask væk drikker 10 kopper kaffe om dagen, sprængfyldt med koffein.

Okay, point taken, men hvad så med dem, der indtager alverdens bizarre sparsomt undersøgte kosttilskud og dopingstoffer, de er sgu da for langt ude. Tjah, det er de måske, men er de længere ude end de danskere som forbruger helt almindeligt tilgængelige ting som alkohol, tobak, nikotinplastre, e-cigaretter, forskellige former for medicin, p-piller og hormontilskud til kvinder i overgangsalderen?

Disse almindeligt accepterede ting kan også skade kroppen, ret alvorligt endda, og ændre på hormonbalancen, men det er sjældent man ser nogen der argumenterer for at disse ting skal forbydes. Til gengæld vil de så gerne have gjort plastikflasker og cremer forbudt, som indeholder mikroskopiske mængder hormonforstyrrende stoffer, (hvorefter de går ud og tager deres p-pille, som er et sandt overflødighedshorn af hormonforstyrrelse).    

Min pointe her er at vi skal holde igen med vores domme over andre og deres valg, når de meninger vi begrunder vores domme med, ikke giver nogen mening.

Læs også Kosttilskud fra A-Z – den ultimative guide

Den absurde lovgivning

Et konservativt argument er selvfølgelig at noget er forbudt (f.eks. doping), og derfor er det her grænsen går, mens andet ikke er forbudt, f.eks. alkohol, tobak og koffein, og derfor er det ok.

Her må jeg dog påpege at lovgivningen ikke er baseret på nogle guddommelige stentavler, som ikke står til at ændre. Det er blot menneskelige tiltag, som varierer fra sted til sted i verden og som potentielt set kunne være anderledes i morgen. Tager vi til Holland har de f.eks. en noget mere lempelig cannabis-lovgivning end vi har. Betyder det at cannabis er mindre farligt i Holland end i Danmark? Nej selvfølgelig ikke. Vi ser bare forskelligt på det. Selv i Danmark ser vi med mildere øjne på cannabis end for 10 år siden, efterhånden som medicinsk cannabis er blevet mere udbredt. Hvem ved, om 20 år er cannabis måske slet ikke forbudt mere.

Vi skal altså passe på med bare at holde os blindt til lovgivningen når vi fælder dom. Ofte er der nemlig ingen konsekvens i den logik, der ligger bag de forbud der er. Hvis vi skulle forbyde alt det der var skadeligt, så var alkohol og tobak blevet forbudt for mange år siden. Alligevel kan enhver over 18 år gå ind i et supermarked og købe alkohol nok til at slå sig selv ihjel på en enkelt aften. Hell, da jeg var barn kunne jeg som 6-årig gå ind i Føtex og købe en flaske whisky og 40 grønne Cecil.

Lovgivningen er rimelig random på det her område. Er steroider mere farlige end rygning og alkohol? Det er der ret meget der tyder på at det ikke er. Du kan se en graf her, som viser at det faktisk forholder sig ganske anderledes. Alligevel er tobak og alkohol tilladt, mens steroider er forbudte. Fordi steroider er farlige. Altså med mindre du får dem på recept hos lægen, så er de pludselig ganske ok. Det giver ingen mening.

De absurde dopingregler

Bevæger vi os ind i sportens verden bliver det ikke meget bedre. Her er koffein f.eks. ikke forbudt, på trods af at det er et præstationsfremmende stof. Måske fordi det ikke er skadeligt i ’almindelige mængder’. Det sjove er at koffein faktisk var på WADAs forbudsliste indtil 2004. I dag er det med i WADAs såkaldte ’overvågningsprogram’, hvor de monitorerer brugen af koffein blandt atleter, for at afsløre eventuelt systematisk og overdrevent misbrug.

Ifølge Mellemfolkeligt Samvirke drikker ca. 85 % af danskerne over 30 år kaffe. Dvs. at 85 % af danskerne over 30 år var dopingmisbrugere indtil 2004. Av hva’, den var ikke god. Heldigt at de fik os ud af den suppedas ved at lovliggøre det.

En anden gråzone inden for sportens verden er astmamedicin. En beta2-agonist som f.eks. salbutamol kan virke præstationsfremmene, og derfor kan du som professionel atlet blive knaldet for at bruge det. Men kun hvis du beviseligt har overdoseret ift. det der kaldes ’almindelig terapeutisk brug’. Du må altså gerne bruge det. Men ikke for meget.

Du kan også få dispensation til at bruge visse former for præstationsfremmende medicin, hvis du har en diagnose, der kræver medicinsk behandling. Det gælder f.eks. terbutalin, som du kan få lov at bruge, hvis du lider af astma. Og det er der så åbenbart virkelig mange atleter der gør.

På Netdoktor.dk står der f.eks., og jeg citerer: ’På det danske svømmelandshold har stort set alle svømmerne astma eller anstrengelsesudløst astma’. Se det var jo ærgerligt for dem. Eller belejligt. Alt efter hvordan man vælger at betragte det. 

Verden er en gråzone

Som det fremgår er verden altså ikke sort/hvid. Jeg har selv, for flere år siden, været ude med riven efter folk, der anvender doping, men ser vi på argumenterne, så er det måske faktisk dem, som er fortalere for doping, som har de mindst selvmodstridende og hykleriske meninger. Der kan så være en række andre problematikker ind over med denne gruppe (se links herunder), men dissekerer vi argumenterne, er det svært at argumentere for hvorfor det netop er brugere af steroider og kosttilskud, som står for skud når medierne og den almene dansker moraliserer, mens brugere af f.eks. alkohol, tobak, kaffe og Knorr sauce går fri.

Du kan læse meget mere om doping i disse artikler:

• En dopingbrugers historie del 1-3 (En helt personlig og meget ærlig fortælling om et årelangt steroidemisbrug)
• Dopingens historie del 1 og del 2
• Elefantens motivation (hvorfor vælger nogle at tage steroider)
• Elefanten i rummet (hvorfor er der ingen der gør opmærksom på, at alle vores muskelhelte er dopet til op over begge ører)
  - At krudte den eller ikke krudte den (for og imod doping)
• Kampen imod krudtet (hvorfor er doping forbudt)
• Anabole steroider - struktur og virkning (hvad er steroider og hvordan fungerer de)

Kilder:

Lancet. 2010 Nov 6;376(9752):1558-65. doi: 10.1016/S0140-6736(10)61462-6. Epub 2010 Oct 29. Drug harms in the UK: a multicriteria decision analysis. Nutt DJ1, King LA, Phillips LD; Independent Scientific Committee on Drugs.
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/21036393

http://www.netdoktor.dk/doping/astma-medicin.htm 

Artikler og indlæg udformes af skribenter, som fungerer uafhængigt fra Bodylab.dk. Dette betyder, at de holdninger der udtrykkes ikke skal ses som et udtryk for virksomhedens eller medarbejdernes holdninger. Alle artikler og indlæg på Bodylab.dk er derfor udelukkende et udtryk for skribentens egne holdninger.