Spørg eksperterne / Hvad er "positiv failure"? |
Hej Bodylab, Nu faldt jeg lige over udtrykket ”positiv failure”. Hvad betyder det? Er det det samme som når man normalt snakker om at træne til failure. Eller hvordan? Svar:”Positiv failure” er synonymt med det man i daglig tale kalder ganske almindelig failure. Når man i bænkpres når til gentagelse nummer 9, og ikke kan gennemføre den, så har man ramt failure. Man har fejlet. Den koncentriske fase kaldes også den positive fase i løftet, ligesom den excentriske fase kaldes den negative del af løftet. Så når man på den koncentriske fase ikke kan løfte vægten, så har man ramt ”positiv failure”. Visse HIT fanatikere stopper ikke her. De fortsætter med at løfte vægten for udøveren, så han selv kan sænke den langsomt. Når han ikke længere kan sænke vægten under kontrol, så har han ramt ”negativ failure”. Det er dog ikke en praksis som kan anbefales. Det stresser en systemiske restitution ufatteligt meget, og risikoen for både skader og overtræning stiger drastisk.I nedenstående artikel kan man læse mere om de teknikker man kan anvende, hvis man vil presse musklerne ud over deres normale formåen i et normalt sæt. |