Spørg eksperterne / Hvor meget væske under træning? |
Hej Bodylab, Hvor meget væske bør man egentlig drikke i forbindelse med træning? Jeg træner med vægte i 1 time til halvanden, og er i tvivl om hvor meget vand jeg bør drikke for at undgå at min præstationsevne falder. Hvad siger i? Svar:Hvis du træner i 1 time til halvanden, og din hydreringsstatus inden træning er normal, så i princippet ingenting. Dem som render rundt og drikker 1½ liter vand i løbet af et træningspas har misforstået noget helt basalt. Sved afsondringen under styrketræning i 1 times tid er ikke så stor, at man behøver at indtage store mængder vand, med mindre man træner midt om sommeren, hvor der er hedebølge og 30 grader uden for. Du kan sagtens nøjes med et enkelt glas vand, hvis du føler dig tørstig.Generelt har mange en helt forskruet holdning til hvor meget vand de dagligt bør indtage. Der er fitness entusiaster som indtager 5-6 liter vand om dagen. Det er overhovedet ikke nødvendigt. Mænd har brug for omkring 3 liter væske om dagen. Kvinder lidt mindre. Og en del af den væske får vi igennem maden. Træner man meget, så kan man have et forøget behov. Og specielt når det er varmt. Men alt over 5 liter væske om dagen er totalt overflødigt. Så hvis man er en af dem som drikker 1-1½ liter væske under træning, så har man misforstået kroppens væskebehov. Køb vores elektrolytter her. |