Hej Bodylab.

Jeg har tun på dåse med i madpakken næsten hver dag. Men jeg har læst at der er meget kviksølv i dåsetun, og at man derfor ikke skal spise særlig meget af det.

Jeg synes dog det er en let madpakkeløsning at have en dåse og noget rugbrød med. Så jeg tænkte på om jeg i stedet kunne bruge makrel i tomat på dåse, eller er der lige så meget kviksølv deri?

Og indtager man mindre kviksølv, hvis man køber hele fisk, frem for fisk på dåse? Er der fx mindre kviksølv i makrel på dåse, end der er i en hel røget makrel?

Svar:

Det er korrekt at tun kan indeholde forholdsvis store mængder af tungmetallet kviksølv. Der er dog stor variation i hvor stor en mængde tungmetal forskellige typer tun indeholder.

Således vil man potentielt kun kunne indtage omkring 1 dåse albacore tun om ugen, uden at overskride grænsen for indtag af methylkviksølv, hvor man måske kan slippe afsted med at spise 3-4 dåser yellowfin eller skipjack, og indtage den samme mængde kviksølv.

Men det afhænger af flere faktorer. Derfor, hvis du vil minimere mængden af kviksølv i den tunfisk du køber, så følg nedenstående råd:

• Større tun indeholder mere kviksølv end mindre tun. Vælg derfor dåsetun, frem for tunbøffer.
• Vælg arterne skipjack eller yellowfin, og undgå albacore eller big eye.
• Måske kan det være en fordel at undgå at spise tun, som er fisket i Atlanterhavet eller Stillehavet.
• Af danske mærker ser blandt andet First Price, Glyngøre, og Levevis ud til at være gode valg.
• Vælg dåsetun med MSC-mærket.

Ovenstående anbefalinger er taget fra artiklen "Spiser du meget tun? Sådan undgår du tungmetaller", hvor du kan blive meget klogere på indholdet af kviksølv i tunfisk.

Nåh, men nu til spørgsmålet om makrel. Makrel er et rigtig fint alternativ til tun, ikke mindst fordi makrel er en fed fisk, og har et højt indhold af selen, jod, og de sunde omega 3 fedtsyrer. Men samtidig har makrel ikke et lige så højt indhold af kviksølv, fordi makrel er en mindre fisk, der ikke er placeret så højt oppe i fødekæden, og derfor akkumuleres miljøgifte ikke i samme omfang i kødet.

Makrel kan dog have et forholdsvis højt indhold af tungmetallet cadmium, så det er ikke noget man bare skal spise uhæmmet løs af. Men 2-3 dåser om ugen sker der ingenting ved.

Der er desuden ikke mindre mængder tungmetaller i hele fisk, sammenlignet med fisk på dåse. Tværtimod. For det er typisk kød fra mindre fisk, som bruges i produktionen af konserves. For makrels vedkommende gør det dog ikke nogen væsentlig forskel, da det som sagt er en mindre fisk. Til gengæld kan tun vokse sig rigtig store, og derfor kan der være betydeligt større mængder kviksølv i tunbøffer (der laves af de store tunfisk) end dåsetun, som beskrevet ovenfor.

En ulempe ved fisk på dåse er dog at indersiden af dåsen kan være coated med en lak indeholdende bisphenol A (BPA) – et stof som er mistænkt for at være hormonforstyrrende. Går du op i at undgå hormonforstyrrende stoffer, så sørg for at købe konserves hvor dåsens coating ikke indeholder BPA, eller stoffet BADGE. For tuns vedkommende kunne det være First Price, Glyngøre eller Levevis.

For makrel i tomat er langt de fleste danske mærker heldigvis fri for BPA – det gælder blandt andet for John West, Glyngøre, Larsen, Saeby og Amanda.