Søg
Indkøbskurv Kurv

Hej Bodylab,
 
Jeg er en mand på 26, der styrketræner fire gange om ugen. Jeg oplever ofte efter et tungt trænings-set, at jeg får influenza-lignende symptomer og har ondt i hele kroppen som om, jeg var ved at blive syg. Jeg har været hos lægen og fejler intet, og jeg er ret sikker på, at symptomerne er knyttet til min træning. De aftager normalt efter en dag eller to, men er meget ubehagelig. Jeg tænker selv, at de er knyttet til muskelopbygningen efter en hård træning. Har I nogle gode bud på, hvordan man kan forebygge det? Fx med nogle særlige kosttilskud? Jeg spiser en sund og varieret kost, så jeg tror som udgangspunkt hverken, at jeg mangler protein eller vitaminer.

Svar:

Det havde været rigtigt rart, hvis du havde beskrevet dit program i detaljer, og om du anvender udtrætningsteknikker regelmæssigt. For det kunne godt lyde som om du befinder dig i en overtræningstilstand. Måske er du bare overreached, men meget tyder på, at dine træningspas er for hårde, for lange eller at du misbruger udtrætningsteknikker. For det er ikke normalt, at have det som du har det. Det er meget normalt at være træt og udmattet efter et hårdt træningspas, men at have deciderede influenza lignende symptomer peger i retning af at træningen er for hård.
 
Hvordan er din fremgang? Stiger du i styrke og muskelmasse? Har du andre symptomer? Har du problemer med at falde i søvn? Sover du igennem hele natten, eller vågner du mange gange? Du er nødt til at analysere hele din situation for at se om du reelt er overtrænet.
 
Jeg vil anbefale dig, at du tager 2 ugers træningspause, og så starter stille og roligt op, og når du så kommer i gang med de hårde træningspas igen, så kan du se om symptomerne stadigvæk er der. Mit gæt er at de vil være forsvundet. Jeg tror din krop har brug for en pause. Men det er svært at svare på uden flere informationer.
 
Man kan læse mere om udtrætningsteknikker i nedenstående artikel.
 
Udtrætningsteknikker! No pain no gain
 
Og man kan læse mere om overtræning og overreaching i denne artikel.
 
Overtræning: En misforstået størrelse
 

Influenza symptomer efter træning

Trustpilot
personlige tilbud, proteinrige opskrifter og gratis træningsprogrammer ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev.
Varen er lagt i kurven
Indkøbskurv
Indkøbskurv0
Vi anbefaler