Spørg eksperterne / Is på akutte skader? |
Hej Bodylab, Jeg har aldrig rigtig forstået princippet i at man skal putte is på en forstuvet ankel eller hvis man har overbelastet et led. Man ser også inden for sport, især fodbold, at de render rundt med den der is spray, hvilket overhovedet ikke giver mening, fordi så køler man jo bare led væsken ned. Og det kan jeg næppe se er en god idé, da ens led bare bliver smurt endnu dårligere fordi led væsken jo bliver tykkere. Så hvornår er det godt at bruge is på en skade, og hvorfor er det rent fysiologisk godt at bruge is på en skade? Eller er det her bare endnu en myte der hænger ved? Svar:Nej, det er ikke en myte. Det er en standard fremgangsmåde at behandle akutte skader på. Det kaldes RICE princippet, og består af flere forskellige tiltag. RICE står for følgende.R = rest I = ice C = compression E = elevation Det er den fremgangsmåde man bruger i forbindelse med forstuvninger, fibersprængninger osv. Ved denne type skader vil der typisk også være skader på de små blodkar i området, og der siver derfor blod ud i det omkring liggende væv. Det øger trykket i området, og øger smerten, efterhånden som blødningen tager til. Hvile giver sig selv. Når noget gør akut ondt, så stopper man selvfølgelig det man har gang i, for ikke at forværre skaden. Herefter forsøger man at mindske hævelsen, og dermed også smerten, ved at køle området ned. Nedkølingen er i sig selv smertelindrende, og det er derfor et vigtigt trin i processen. Man vil typisk putte is på skaden i 30 minutter af gangen, hver time, de første 6 timer efter skaden er opstået. Det er dog ikke nok med nedkøling til at stoppe hævelsen, og der kommer kompression ind i billedet. Man lægger typisk et elastikbind omkring det afficerede område, for at mindske hævelsen yderligere. Minimum i 24-36 timer, men hvis der er tendens til hævelse efterfølgende, så i længere tid. Det sidste trin i processen er elevation. Man skal sørge for at holde det afficerede område over hjertehøjde, så blodtrykket i området sænkes, og blødningen minimeres. Så nej, det er ikke en myte. Det er en helt almindelig praksis, at man anvende is i forbindelse med akutte skader. |