Spørg eksperterne / Kan en stærkmand gøre sig i bodybuilding? |
Hej Bodylab, Sidder tit og ser stærkmandsvideoer på youtube, og er meget imponeret over den muskelmasse mange af dem slæber rundt på. Jeg ved godt de også har en del fedt, men det er let at se, at de er ekstremt massive også. Og så kom jeg til at tænke på om nogle stærkmænd ikke meget let kunne gøre sig i bodybuilding? Hvis de gik på en seriøs omgang cut, så kunne de vel ende op med en rigtig ”nasty” fysik? Eller så let er det måske ikke? Svar:Du har helt ret i at toppen inden for stærkmand bærer rundt på ekstremt stor muskelmasse. I visse tilfælde måske mere end den gennemsnitlige IFBB pro bodybuilder. Men det betyder ikke, at de nødvendigvis ville kunne gøre sig i bodybuilding. Bodybuilding handler jo om langt mere end bare rå masse.For det første, så har stærkmænd ikke haft fokus på det at udvikle alle muskelgrupper lige meget. Så de vil altid have muskelgrupper som halter bagefter. For det andet, så er det jo svært at forudsige hvor meget muskelmasse de kan bevare under et cut. De fleste har jo alligevel en ganske betragtelig mængde fedt som skal tabes først. Den største stopklods i forhold til det at gøre sig i bodybuilding er deres kropstype. Stærkmænd er typisk meget kompakte atleter med en stor bred talje, mens succesfulde bodybuildere har en relativt smal talje og mere spinkle led. En stærkmand vil næppe komme til at se voldsomt æstetisk ud efter et cut. På den anden side, så har pro bodybuilding i dag taget en retning, hvor det æstetiske betyder mindre, og hvor store udspillede maver tilsyneladende ikke trækker voldsomt ned. Men uanset hvad, så er det meget tvivlsomt, at en stærkmand skulle kunne cutte ned, og efterfølgende gøre det godt i bodybuilding. Tag bare Mariuz Pudzianowski, som har vundet verdens stærkeste mand mange gange. Han deltog med en meget lav fedtprocent, og havde en bodybuilder lignende fysik. Alligevel ville han næppe kunne nå særligt langt på internationalt plan. Der var for mange mangler i hans fysik, selvom den var imponerende nok. Læs også: 5 forskelle på bodybuilding og træning for styrke |