Hej Bodylab, Jeg nyder jeres indlæg gang på gang, da jeg finder dem meget informative og lærerig. Nu er jeg så faldet over en artikel(linket), som jeg synes kommer med nogle voldsomme udmeldinger.
https://www.information.dk/debat/2017/01/officielle-kostraad-burde-anbefale-plantebaseret-kost
Det forlyder nærmest af artiklen, at kød simpelthen er skyld i de fleste store sygdomme, som os danskere bliver ramt af. Der bliver også refereret til diverse undersøgelser - men hvor troværdige er de?
Håber lidt at I vil komme med et veldokumenteret svar - da jeg personligt synes det lyder lidt som en joke? Evt. hvor I laver et indslag ligesom i har gjort tidligere, med eksempelvis metro express' udmeldinger.
Svar:Jeg er enig med dig i, at det er en lidt radikal udmelding. Der er dog noget om snakken. For store mængder kød er ganske givet ikke sundt. Specielt hvis vi snakker om forarbejdet kød, såsom pålæg, røget og saltet kød osv. Men vi har faktisk en ganske glimrende artikel liggende, af Anders Nedergaard, som tager kritisk stilling til de officielle kostråd. Artiklen er veldokumenteret og noget mere nuanceret end fødevarestyrelsens anbefalinger. De nye kostråd - skal de have fingeren op, fingeren ned eller bare fingeren? |