Skrevet af Brian Henneberg Nielsen, fysioterapeut

I 1986 fandt en gruppe forskere på at afklemme en arterie i hjertet hos en flok forsøgshunde. Afklemningen foregik i 4 blokke på 5 min og mellem hver blok fik blodet lov til at strømme uhindret igen (intervalokklusion). Herefter afklemte forskerne arterien i 40 min uden pause, hvilket gav hundene skader på hjertet, svarende til dem man ser efter en blodprop.

Da man efterfølgende undersøgte hundene fire dage efter, fandt man imidlertid at de hunde, der havde modtaget intervalokklusion, havde 75% mindre skader på hjertet som følge af de 40 min afklemning, sammenlignet med de hunde der ikke havde modtaget intervalokklusion.

Se sådan en beskyttende effekt ift. blodpropper kan jo ikke undgå at vække opsigt, og i årene efter blev der derfor lavet en del forskning, hvor man forsøgte at blive klogere på fænomenet som man døbte Ischemic Preconditioning (IPC).

I starten af 90’erne fandt man ud af at man ikke nødvendigvis behøvede at afklemme arterier i hjertet, men at man kunne opnå samme positive effekt på hjertet ved at afklemme andre organer som f.eks. nyrerne. Dette valgte man at kaldte Remote Ischemic Preconditioning (RIPC).



I 1997 kom der så et interessant studie, hvor man viste at man slet ikke behøvede at gå så drastisk til værks, men at man kunne nøjes med at afklemme f.eks. en arm eller et ben og stadig opnå lignende resultater. Nogle kalder også denne form for okklusion for RIPC, mens andre siden har valgt at kalde det for Limb Ischemic Preconditioning (LIPC), for at skelne mellem den invasive form for okklusion, hvor man skal ind i kroppen for at klemme af og den non-invasive, hvor man afklemmer uden på kroppen. I denne artikel vil jeg bruge LIPC betegnelsen.

>Men hvor vil jeg egentlig hen med alt det her? Jo de positive effekter man ser ved LIPC, svarer nemlig meget godt til de positive effekter man ved træning har på hjertefunktionen.
Når man træner hårdt ser man også en afklemning af blodgennemstrømningen og en positiv effekt på hjertefunktionen. Nogle har derfor kaldt LIPC for ‘exercise in a device’ og der findes faktisk et stykke udstyr som er designet specielt med henblik på LIPC, nemlig det såkaldte ‘autoRIC Device’ en slags blodtryksmanchet, som giver 4 x 5 min afklemning med 200 mmHg. Dette stykke udstyr bruges f.eks. af folk der skal have en hjerteoperation eller folk med hjerteproblemer, som gerne vil ‘træne’ deres hjerte, så evt. iskæmiske skader kan mindskes.

Der hvor alt dette bliver interessant for folk der træner er, at de teorier der er omkring hvorfor LIPC virker, indikerer at der måske også kan være noget at hente ift. præstationsforbedringer inden for sport. Man har endnu ikke fuldt overblik over hvordan LIPC virker, men man mener det f.eks. har noget at gøre med: karudvidelse; stor blodgennemstrømning (når manchetten fjernes) som kan tilføre ilt og næringsstoffer, samt fjerne affaldsstoffer; at vævet bliver mere effektivt til at optage den ilt der er tilstede, og at energibehovet i vævet nedsættes, hvorved muskulaturen bliver i stand til at arbejde mere energiøkonomisk. Alt sammen noget der lyder ganske interessant for folk der træner.

Man har i flere studier forsøgt at give LIPC til atleter for at se om de forandringer man har observeret kan være med til at fremme præstationsniveauet. Lad os prøve at se på resultaterne fra studierne.

De fleste studier peger altså i retning af at der kan være noget at hente ved at lave LIPC

de Groot et al. 2010

Her satte man veltrænede cykelryttere til at lave en cykeltest efter de havde modtaget LIPC i 3 x 5 min, med 5 min pause mellem hver omgang okklusion (30 min i alt). De samme deltagere lavede samme test en uge senere uden LIPC. Her fandt man at deltagerne, når de lavede LIPC, øgede deres maksimale iltoptagelse med 3%, fra 56.8 til 58.4 ml/min pr kg, og øgede deres power output med 1.6%, fra 366 W til 372 W.

Crisafulli et al. 2011

Her fandt man at en flok utrænede deltagere var i stand til at øge deres Watt max med ∼4% i en cykeltest, når de modtog LIPC i 3 x 5 min inden testen.
Bailey et al. 2012 (to studier)

I disse to studier så man at deltagerne, som var 13 unge utrænede mænd, forbedrede deres løbetider på 5 km med i gennemsnit 34 sek., efter de havde modtaget LIPC. Ligeledes fandt man lavere niveauer af mælkesyre når deltagerne lavede en submaksimal løbetest.

Jean-St-Michel et al. 2011

Her så man en forbedring på 0.7 sek. på 100 m crawl hos en gruppe på 40 elitesvømmere, som lavede LIPC. 0.7 sek. lyder måske ikke af meget, men på en så kort distance som 100 m svarer det til forskellen mellem at komme først i mål og komme sidst i mål, som vi så det til OL finalen i 2016, hvor Jeanette Ottesen havnede på 8. pladsen, med netop 0.7 sek. op til førstepladsen (se videoen af finalen her). Ift. svømmerne i studiet svarede det til en forbedring af deres PR med 1.1%.

Gibson et al. 2013

Et knapt så positivt studie er Gibson et al. Her fandt man ingen forbedringer i 30 m sprint efter en gruppe veltrænede deltagere lavede LIPC.

Tocco et al. 2015

Heller ikke Tocco et al. fandt nogle tegn på forbedret præstationsevne da de satte en række deltagere til at løbe 5 km. Deltagerne i dette studie var veltrænede løbere.

Patterson et al. 2015

I dette studie fandt man en forbedring på 2.4-3.7% i både watt max og gennemsnits power output (watt) hos en række utrænede deltagere som lavede LIPC, og efterfølgende blev sat til at lave sprint på cykel. I dette studie målte man også på mængden af lit i vævet og fandt at deltagerne var i stand til at opretholde en højere iltmætning efter LIPC (+5.4% ± 4.8%).

Det ser altså ud som om der også kan være noget at hente ved at lave okklusion inden du skal præstere

Konklusion

De fleste studier peger altså i retning af at der kan være noget at hente ved at lave LIPC. Dog er der også studier, der ingen effekt viser. De inkonsistente resultater kan skyldes at utrænede responderer bedre på LIPC end veltrænede. Dette kunne i hvert fald forklare hvorfor man ingen forbedringer fandt i Tocco et al. og Gibson et al. (veltrænede), mens man fandt en klar forbedring i Bailey et al., Crisafulli et al. og Patterson et al. (utrænede). Rent teoretisk ville det give mening eftersom man mener træning kan skabe samme form for iskæmi som LIPC. Det forklarer dog ikke hvorfor man så så gode resultater i Jean-St-Michel et al., hvor deltagerne var elitesvømmere eller i de Groot et al. hvor deltagerne var veltrænede cykelryttere.

Ser vi på den LIPC-protokol der er blevet brugt i studierne, så ser den således ud:

- En manchet placeres på enten ét (to studier) eller to lemmer (seks studier). Det kan enten være på armene (ét studie) eller på benene (syv studier).
- Manchetten pumpes op til 220 mmHg (fire studier), 15 mmHg over det systoliske blodtryk (ét studie) eller 50 mmHg over det systoliske blodtryk (tre studier).
- Trykket holdes i 5 min x 3 (fire studier) eller i 5 min x 4 (fire studier), med 5 min pause mellem hver omgang. Dvs. 5 min med tryk/5 min uden tryk, gentaget 3-4 gange.
- LIPC laves lige inden man går i gang med sin træning/konkurrence, 5 før, 20 min før, 30 min før, 90 eller 100 min før. Det mest brugte i studierne er 5 min før (fire studier).

Nu skal man selvfølgelig ikke blande skidt og kanel eller hvad man plejer at sige, men det er svært at lade være med at drage paralleller mellem LIPC og mere traditionel okklusionstræning. Som jeg har skrevet om i denne artikel, har man ved traditionel okklusionstræning netop også set en positiv effekt på det kardiovaskulære system. Det er altså muligt at man ved at lave okklusionstræning, hvor man også afklemmer arme og ben i intervaller, både opnår muskelvækst og en beskyttende effekt på hjertet. Og så ser det altså ud som om der også kan være noget at hente ved at lave okklusion inden du skal præstere. Arh men okklusion er da bare gaven der bliver ved med at give.

Okklusion er da bare gaven der bliver ved med at give

Kilder:

de Groot PC1, Thijssen DH, Sanchez M, Ellenkamp R, Hopman MT. Ischemic preconditioning improves maximal performance in humans. Eur J Appl Physiol. 2010 Jan;108(1):141-6. doi: 10.1007/s00421-009-1195-2. Epub 2009 Sep 18.
Jean-St-Michel E1, Manlhiot C, Li J, Tropak M, Michelsen MM, Schmidt MR, McCrindle BW, Wells GD, Redington AN. Remote preconditioning improves maximal performance in highly trained athletes. Med Sci Sports Exerc. 2011 Jul;43(7):1280-6. doi: 10.1249/MSS.0b013e318206845d.
Sharma V1,2, Marsh R2, Cunniffe B3,4, Cardinale M4,5, Yellon DM2, Davidson SM6. From Protecting the Heart to Improving Athletic Performance - the Benefits of Local and Remote Ischaemic Preconditioning. Cardiovasc Drugs Ther. 2015 Oct 19. [Epub ahead of print]
Hoppeler H1, Vogt MJ. Muscle tissue adaptations to hypoxia. Exp Biol. 2001 Sep;204(Pt 18):3133-9.

Artikler og indlæg udformes af skribenter, som fungerer uafhængigt fra Bodylab.dk. Dette betyder, at de holdninger der udtrykkes ikke skal ses som et udtryk for virksomhedens eller medarbejdernes holdninger. Alle artikler og indlæg på Bodylab.dk er derfor udelukkende et udtryk for skribentens egne holdninger.