Fri fragt 
E-mærket webshop
4,7 på 
Kom i gang
Opskrifter
Artikler
Team Bodylab
Bodylab Bootcamp
| Artikler / Grænsen for den menneskelige fysik – del 1 |
| Af Brian Henneberg Der var engang, hvor man troede det var umuligt at løbe en mil (1.609344 km) på under 4 min. Det var lige indtil Roger Bannister løb på 3:59.4 i 1954. Siden da er der blevet høvlet yderligere 16 sekunder af rekorden, så den i dag lyder på 3:43.13 (sat af Hicham El Guerrouj fra Marokko i 1999). Det samme med en 100 m under 10 sek. Det virkede også som en umulig barriere indtil Jim Hines brød barrieren i Mexicos tynde luft i 1968 med en tid på 9.95 sek. Selvom det i dag er normen, at de bedste løbere løber under 10 sek. på de 100 m, er der pr. januar 2015, faktisk kun 94 mænd nogensinde, som været under de 10 sek. 94 mænd ud af de ca. 110 mia. mennesker der nogensinde har levet på jorden. Skal vi regne det ud i procent, bliver der en forfærdelig masse 0’er bag kommaet. Mennesket har altså gennem tiden overrasket sig selv, ved at præstere bedre end man troede muligt, men det er nogle meget få mennesker, der har formået at rykke grænserne for, hvad vi troede vi kunne. I denne 2-delte artikel prøver jeg at finde svar på, hvor langt vi egentlig kan presse den menneskelige krop. Har vi som art peaket inden for visse sportsgrene, eller vil vi fortsat se nye rekorder mange år frem?  Mennesket har altså gennem tiden overrasket sig selv, ved at præstere bedre end man troede muligt, men det er nogle meget få mennesker, der har formået at rykke grænserne for, hvad vi troede vi kunne  Billede fra: bloomberg.com Problemer med ’rekord’-begrebetVed OL i London i 2012 blev der sat omkring 32 nye verdensrekorder, og 104 olympiske rekorder. De nye rekorder blev sat i fx vægtløftning, roning, svømning, cykling, bueskydning, skydning og atletik. En bred vifte af sportsgrene. Umiddelbart tyder det altså ikke på, at vi er i nærheden af en grænse endnu.Der er imidlertid nogle tekniske aspekter forbundet med hele ’rekord’-begrebet, som vi lige skal have med i vores overvejelser. For det første kan olympiske rekorder først sættes, når, og hvis, en sportsgren er optaget i det olympiske program. Det giver derfor mere mening at se på verdensrekorderne, da de olympiske rekorder er inkluderet heri. De 104 olympiske rekorder er altså ikke et udtryk for, at den menneskelige præstationsevne har rykket sig, da der i mange tilfælde, er verdensrekorder, der er bedre end de nye olympiske rekorder. Desuden kan der i de enkelte sportsgrene ske ændringer i fx inddeling af vægtklasser som gør, at det ser ud som om, der lige pludselig bliver sat en masse nye rekorder, selvom det eneste der egentlig er sket, er nogle tekniske fiksfakserier. Det så vi fx for nogle år siden inden for dansk styrkeløft, hvor vægtklasser og inddelinger i junior/senior osv. blev rykket rundt, og rekorderne pludselig blev nulstillede. Så var der pludselig frit spil for nye rekorder. Flere sportsgrene er også så nye endnu, at der stadig er plads til forbedring, ene og alene af den årsag, at der er et begrænset antal mennesker, som gennem tiden, har trænet målrettet, og har forsøgt at slå rekorderne. Inden for disse sportsgrene, vil vi fortsat se forbedringer de kommende mange år. Her kan man så diskutere, om de nye rekorder vil være et udtryk for en egentlig forbedring, eller om det bare vil være et udtryk for, at flere er begyndt at dyrke sporten seriøst og flere talenter er blevet fundet. De sportsgrene, som jeg vil berøre i denne artikel er primært de ’gamle’ sportsgrene som fx de forskellige discipliner inden for atletik. Sportsgrene, som er blevet dyrket af atleter på topplan i mange år, og hvor man efterhånden kun ser få og små forbedringer af rekorderne. Disse sportsgrene giver det bedste billede af, om vi nærmer os grænserne. De sportsgrene, som jeg vil berøre i denne artikel er primært de ’gamle’ sportsgrene som fx de forskellige discipliner inden for atletik.  Billede fra: spartapoint.com Desuden skal det nævnes, at der også findes en hel del sportsgrene, hvor det er svært at tale om deciderede rekorder. Fx håndbold, vandpolo, fodbold, judo og tennis. Her kan deltagerne altså sagtens blive bedre eller dårligere år for år, uden det kan ses rent statistisk og resultatmæssigt. Det er svært at tale om, hvilket håndboldhold der har verdensrekorden eller om, om årets vinder af US Open i tennis var bedre end sidste års vinder. Teknologiens indflydelse på rekorderneNår vi skal afdække, om mennesket er ved at nå grænsen for dets ydeevne, er der flere aspekter man må tage med i sine overvejelser. Et af disse aspekter er teknologi. Teknologi er jo egentlig ikke et udtryk for en reel forbedring af den menneskelige præstationsevne, men det kan det let komme til at se sådan ud. Speedo LZR Racer. Billede fra: weeklywilson.com Ser man på rekorderne inden for svømning, er det tydeligt, hvordan teknologien har været kraftigt medvirkende til at få det til at se ud som om svømmerne er blevet meget bedre. De er blevet bedre, men teknologien har også spillet en stor rolle. I 1976 resulterede forbedringer af bassinerne i en række nye rekorder, fordi mængden af turbulens i vandet blev reduceret. Og mellem 2008 og 2009 blev der, efter nogle år med få nye rekorder, sat 255 nye verdensrekorder, fordi en ny type dragt blev taget i brug. Den såkaldte Speedo LZR Racer-dragt, var lavet af et materiale der reducerede modstanden i vandet betragteligt. Dragten var bl.a. blevet testet i NASAs vindtunneler, og den fik svømmeren til at ligge en smule højere i vandet, og gav forbedringer på hele 1,9-2,2 % i de tider svømmerne kunne præstere. 95 % af de deltagere der vandt guld ved OL i 2008, havde denne type dragt på, og 98 % af medaljerne blev vundet af folk med LZR-dragter.  Arena X-glide. Billede fra: upload.wikimedia.org LZR-dragten var lavet af ca. 50 % polyurethane, og en videreudvikling af dragten kaldet Arena X-Glide, som var lavet af 100 % polyurethane betød, at Michael Phelps, som naturligt lå højt i vandet, tabte VM i 2009 til tyskeren Paul Biedermann, som bar denne nye type dragt. Dragten var så effektiv, at den fjernede Phelbs’ naturlige fordel. Og dette på trods af, at Phelps selv brugte LZR-dragten. For at sætte tingene i perspektiv, havde Biedermann været 4 sekunder efter Phelps året forinden ved OL i Beijing. Det var altså tydeligt, at det ikke længere handlede om svømmeren, men om dragten. Enkelte atleter begyndte endda at tage to dragter på af gangen, fordi det gav en yderligere fordel, og de kontroversielle dragter blev forbudt i 2009, fordi man følte de smadrede sporten. Rekorderne som blev sat i de to år dragterne var tilladt, står dog stadig, og mange af dem bliver nok rigtigt svære at slå for fremtidige svømmere.  Billede fra: i.usatoday.net Kan man finde specielle materialer eller opfinde specielle sko, kan vi muligvis komme til at se noget lignende inden for fx atletik. Hvor teknologi vil smadre de tidligere rekorder. Det var bl.a. derfor man rystede på hånden, da Oscar Pistorius begyndte at blande sig med de ikke-handicappede løbere på 100 m, 200 m og især 400 m distancerne med sine kunstige fjedrende ben. Tænk nu, hvis disse kunstige ben gav ham en fordel, så han pludselig begyndte at løbe stærkere end de ’raske’ deltagere. Det ville jo være en glidebane man ikke kunne bevæge sig ned af, uden at smadre sporten. Pistorius fik lov at deltage ved det ’normale’ OL i 2012, men kom ikke op og blande sig i medaljekampen. I 2013 gik hans karriere fløjten da han skød sin kæreste, og ingen andre har siden da udfordret reglerne. Det er dog nok kun et spørgsmål om tid, før en eller anden atlet igen sætter rav i den med potentielt revolutionerende teknologi.  Billede fra: core77.com Vi vil nok se visse begrænsninger i tilladt teknologi i flere sportsgrene i fremtiden, for at forhindre et teknologisk skred, der vil ødelægge sporten. I cykling har vi fx set timerekorden blive smadret af folk på mere og mere bizarre cykler, indtil man tog tyren ved hornene i 2000, og besluttede af nye rekordforsøg skulle udføres på en standard ryttercykel. Rekorden blev nulstillet, og rekorden rykkede sig derefter, i flere år, ikke særligt meget ift. de rekorder der blev sat i 70’erne. For nylig har man dog lavet reglerne om igen, så cyklerne fx må have pladehjul. Det har igen givet nye rekorder, med teknologien som primus motor. Dopings indflydelse på rekorderneTeknologi er lettere at begrænse brugen af end doping. Der var nogle kuriøse rygter i omløb på et tidspunkt, omkring at Lance Armstrong anvendte mekanisk doping, i form af en lille skjult hjælpemotor indbygget i kranken på cyklen, men ellers er teknologi som regel nemt at spotte. Nye dopingpræparater og metoder er sværere at få bugt med, da der hele tiden sker en udvikling i det skjulte. Dopingmidlerne skal opfindes af producenterne og opdages af antidoping-myndighederne før de kan forbydes og der kan laves valide tests. I perioden mellem opfindelse og valide tests, er de så i brug, og nye rekorder bliver sat.En af disse perioder var steroideæraen i 1980’erne, som har sat et markant aftryk på især de kvindelige atletikrekorder. Som der fremgår af nedenstående tabel, som er fra 2010, står mange af rekorderne stadig her 25 år senere. Det kraftigt farvede felt til højre i begge tabeller, er en beregning, hvor man har taget de bedste resultater fra 2008, 2009 og 2010 og forsøgt at se på, hvor mange procent de ligger fra verdensrekorden. I diskus er de bedste kvinder i dag fx 11,6 % fra verdensrekorden, som blev sat af den hyperdopede Gabriele Reinsch fra Østtyskland tilbage i 1988.  Billede fra: http:i0.wp.com. Tabel fra 2010 Grunden til, at mændenes rekorder i højere grad af blevet forbedret i post-steroideæraen, mener man hænger sammen med, at kvinder kun har ca. 10 % af den testosteronmængde i kroppen som mænd har, og at doping med testosteron og anabolske steroider derfor forbedrer de kvindelige præstationer langt mere end mændenes. Da der blev indført mere kontrol op gennem 90’erne, var det ikke længere muligt at dope sig ud i ekstremerne med anabolske steroider. Selvom der sandsynligvis stadig er en del atletikkvinder der doper sig, så er der trods alt blevet ryddet op ift. i 80’ernes overdrevne brug af meget potente midler. Desværre for mange nutidige atleter, er der ikke blevet ryddet op i rekorderne, hvilket betyder, at de rene eller ’renere’ atleter i dag, skal konkurrere mod de fortidige kemisk overlegne atleters rekorder. Og det kan de ganske enkelt ikke. På trods af forbedrede træningsmetoder, nye dopingpræparater, bedre kost, bedre udstyr osv. Da der blev indført mere kontrol op gennem 90’erne, var det ikke længere muligt at dope sig ud i ekstremerne med anabolske steroider På denne baggrund kan man konkludere, at det i hvert fald for de kvindelige atletikudøvere, ser ud som om, vi er tæt på grænsen for kvindekroppens formåen. Nutidige atleters fysiologiske formåen ligger i hvert fald et lille stykke under de dopede atleters fysiologiske formåen, hvilket betyder, at den eneste måde, hvorpå det er muligt for nutidige kvindelige atleter at slå fortidens atleter, er ved at kombinere bedre træningsmetoder, kost osv. med doping som i de gode gamle dage. Sådan kan tallene i hvert fald tolkes, og der er intet der i øjeblikket tyder på, at det kommer til at ske. Det er altså muligt, at de 25 år gamle rekorder, om 25 år, vil være 50 år gamle rekorder. Medmindre der sker noget uventet. Og det kan der såmænd sagtens gøre.  Hvor langt kan vi nå?Ser vi på de ’gamle’ idrætsgrene, hvor mennesket har forsøgt at sætte nye rekorder siden antikkens tid, så lavede Franskmanden Geoffrey Barthelot i 2010 et studie, hvor han så på sagen, og fandt frem til, at rekorderne i 23 ud af 36 atletikdiscipliner har stået stille siden 1993. Og i de sidste 13 discipliner, har man kun set mikroskopiske forbedringer siden 1993. Barthelot konkluderede, at vi er meget tæt på grænsen i de fleste gamle sportsgrene, og at den absolutte grænse vil blive nået inden for de næste 30 år.Ser vi på de nedenstående kurver, som viser de sidste 100 års bedste tider for to atletikdiscipliner, og to svømmediscipliner, så ser vi også en generel udfladning af kurverne. Knækkene på mændenes længdespring, repræsenterer 1. og 2. verdenskrig, mens de store dyk til sidst på svømmekurverne er resultatet af de føromtalte nye dragter. Ser vi bort fra ny teknologi, er der altså også her meget der peger i retning af, at vi nærmer os grænsen.  Billede fra: wired.com Der er flere, som gennem tiden har forsøgt at beregne sig frem til, hvor grænserne for den menneskelige præstationsevne ligger. Tidligere lavede man lineære beregninger, altså hvor man fik en lige linie der gik skråt nedad, og ikke som tilfældet er med fx graferne herover, hvor de er mere s-formede. De s-formede kurver svarer bedre til virkeligheden, hvor man starter ud på et relativt dårligt niveau og så forbedres tiderne dramatisk efterhånden som flere og flere begynder at dyrke sporten seriøst. Efter en årrække med flere udøvende, bedre træningsmetoder, bedre træningsudstyr, mere doping osv., flader kurven så ud igen, efterhånden som vi nærmer os grænsen for menneskets formåen. Eksempler på lineære beregninger, der virker lidt småidiotiske, er fx Whipp og Ward, som i 1992 brugte hidtidige rekorder til at beregne sig frem til, at kvinder ville overhale mænd på stort set alle løbedistancer inden 2050. Kvinderne skal til at skynde sig, hvis de skal nå det. Omtrent 10 år senere beregnede Tatem et al. sig frem til, at kvinderne vil overhale mændene i 2156, og at deres tid på 100 meteren til den tid vil være på bare 8.08 sek. Idiotien i disse lineære beregninger viser sig især, hvis man prøver at tage dem ud i ekstremerne. Man kan rent faktisk, ved at benytte disse modeller, beregne sig frem til, at mennesket om mange tusind år, vil være så hurtige, at de står i startblokkene samtidig med, at de står på målstregen.  I del 2, skal vi se på de non-lineære modeller, som måske og måske ikke er bedre til at forudsige grænserne for den menneskelige formåen. Vi skal også se på nogle interessante tal omkring maratondistancen; på uopdagede talenter og freaks som måske kan rykke grænserne; på hvilke fysiologiske og biomekaniske begrænsninger der er i den menneskelige fysik og på en 110 kg tung 60 m løber med 24 kg røvmuskler. Det bliver ikke kedeligt. I del 2, skal vi se på de non-lineære modeller, som måske og måske ikke er bedre til at forudsige grænserne for den menneskelige formåen Kilder:Haugen T, Tønnessen E, Seiler S. 9.58 and 10.49: Nearing the citius End for 100m? Int J Sports Physiol Perform. 2014 Sep 17. [Epub ahead of print]Joyner MJ.Modeling: optimal marathon performance on the basis of physiological factors. J Appl Physiol (1985). 1991 Feb;70(2):683-7. Geoffroy Berthelot et al. Athlete Atypicity on the Edge of Human Achievement: Performances Stagnate after the Last Peak, in 1988. PlosOne. January 20. 2010. Tatem AJ, Guerra CA, Atkinson PM, Hay SI. Athletics: 295 momentous sprint at the 2156 Olympics? Nature 2004; 30; 296 431: 525. David Epstein: Are athletes really getting faster, better, stronger? (TED talk) Cynthia Bir: The Limit of Human Performance. (ChicagoIdeasWeek) wired.com philly.com theconversation.com economist.com news.discovery.com sportsscientists.com |