Søg
Indkøbskurv Kurv

Hej Bodylab.dk

Jeg har læst at mørk chokolade er en superfood, og da jeg er en rigtig chokoladegris så er det jo blot endnu en god grund til at spise mørk chokolade.

Men jeg kan jo godt regne ud, at hvorvidt det er sundt selvfølgelig handler om mængderne, da der er en del sukker i. Så hvor meget mørk chokolade skal man egentlig spise, for at det stadig er sundt?

Er det desuden rigtigt at mørk chokolade forebygger hjertekarsygdom?

Svar:

Det er i hvertfald korrekt, at en sund kost sagtens kan indeholde chokolade. Som du nævner, beskrives mørk chokolade nogle steder som en superfood, men det er altså en overdrivelse. Ordet ”superfood” er i mange henseender et ord der ikke giver nogen mening, da ingen fødevare i sig selv har nogen magisk virkning. Men det kommer jo an på hvad man ligger i ordet.

Mørk chokolade har et højt indhold af antioxidanter, og indtag af chokolade (og stoffer der findes i chokoladen, såsom flavonoider) er i nogle observationelle studier kædet sammen med en lavere risiko for hjertekarsygdom. Men det er altså ikke det samme som at der er en årsagssammenhæng, og der er ikke evidens for mørk chokolade har en gavnlig effekt på hjertesundheden.

Hvis det er tilfældet kunne det dog være gennem stoffet epicathecin, som findes i store mængder i mørk chokolade, og tilsyneladende har en udvidende effekt på blodkarrene. Det skyldes at epicathecin er involveret i dannelsen af NO, et signalstof som skaber vasodilatation og afslapning af de glatte muskelceller i blodkarvæggen. Det er samme stof som opreguleres ved indtagelse af rødbedesaft, som også menes at have en præstationsfremmende effekt i forbindelse med kredsløbstræning.

Hvor meget mørk chokolade du så kan indtage, ville jeg jo normalt sige afhænger af dit samlede kalorieindtag. Det er ikke sukkerindholdet i chokoladen, der er et problem (sukker er nemlig ikke i sig selv usundt), men at kalorieindholdet (der primært kommer fra fedt) er ganske højt. Derved kan man komme til at indtage et for højt samlet kalorieindtag, hvis man bare spiser løs af chokolade. Og så tager man på.

Læs også: Sandheden om sukker

Lige i forhold til mørk chokolade er det dog også vigtigt at være opmærksom på indholdet af tungmetallet cadmium, som vi ikke skal indtage i for store mængder. Cadmium findes i kakaobønner, og det betyder faktisk at jo mørkere og ”sundere” chokolade, jo højere er cadmiumindholdet samtidig.

Det betyder at en plade 70% chokolade på 100 g typisk indeholder 20 mikrogram cadmium – altså i omegnen af den mængde som en voksen person kan tåle at indtage på en dag. Derfor anbefaler fødevarestyrelsen at man ikke spiser for meget mørk chokolade. Vi indtager gennemsnitligt halvdelen af den mængde cadmium som vi kan tolerere gennem vores basiskost, og det betyder at man i hvert fald ikke skal spise mere end 50 g mørk chokolade om dagen, og også gerne et stykke under – særligt hvis man også indtager kakaopulver, hørfrø, eller solsikkefrø, der også har et højt cadmiumindhold.

Kilder

(1) Monica Galleano, Ph. D.,1 Patricia I. Oteiza, Ph. D.,2,3 and Cesar G. Fraga, Ph.D.1,2. Cocoa, chocolate and cardiovascular disease. J Cardiovasc Pharmacol. 2009 Dec; 54(6): 483–490. doi: 10.1097/FJC.0b013e3181b76787 PMCID: PMC2797556 NIHMSID: NIHMS139474
(2) Eric L Ding1,2 Susan M Hutfless,1 Xin Ding,1 and Saket Girotra3, Chocolate and Prevention of Cardiovascular Disease: A Systematic Review Nutr Metab. (Lond). 2006; 3: 2. Published online 2006 Jan 3. doi: 10.1186/1743-7075-3-2 PMCID: PMC1360667

(3) Murphy M, Eliot K, Heuertz RM, Weiss E. Whole beetroot consumption acutely improves running performance. J Acad Nutr Diet. 2012 Apr;112(4):548-52. doi: 10.1016/j.jand.2011.12.002.

(4) Tom Clifford, Glyn Howatson, Daniel J. West, and Emma J. Stevenson. The Potential Benefits of Red Beetroot Supplementation in Health and Disease. Nutrients. 2015 Apr; 7(4): 2801–2822. doi: 10.3390/nu7042801.

(5) Fødevarestyrelsen. Vær opmærksom på cadmium i solsikkefrø, hørfrø, skaldyr, chokolade og...

Artikler og indlæg udformes af skribenter, som fungerer uafhængigt fra Bodylab.dk. Dette betyder, at de holdninger der udtrykkes ikke skal ses som et udtryk for virksomhedens eller medarbejdernes holdninger. Alle artikler og indlæg på Bodylab.dk er derfor udelukkende et udtryk for skribentens egne holdninger.

  • - 20 % nedsat
    Proteinella sortiment
    • Unikt smørepålægsprodukt uden tilsat sukker
    • Mere end 20 % protein fra valleproteinisolat
    • Smagen af ægte kakao og ristede hasselnødder
    • Glutenfri
    39,00DKK49,00
    39,00DKK49,00
    Vælg variant
  • - 20 % nedsat
    ##exclude##
    431 anmeldelser
    • Blød marcipan med mørk belgisk chokolade
    • 95 % mindre sukker end traditionelle marcipanbarer
    • 14% protein
    229,00DKK300,00
    229,00DKK300,00
    Vælg variant
  • Bodylab Protein Marzipan (50 g)
    431 anmeldelser
    • Blød marcipan med mørk belgisk chokolade
    • 95 % mindre sukker end traditionelle marcipanbarer
    • 14% protein
    25,00DKK
    25,00DKK
    Vælg variant

Hvor meget mørk chokolade er sundt?

Trustpilot
personlige tilbud, proteinrige opskrifter og gratis træningsprogrammer ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev.
Varen er lagt i kurven
Indkøbskurv
Indkøbskurv0
Vi anbefaler