Spørg eksperterne / Spørgsmål omkring bulk |
Hej Bodylab, Har lige 2 hurtige spørgsmål. 1. Er det en god ide, at dyrke cardio. Hvis man bulker. 2. Hvor mange kalorier og proteiner skal man ca. Indtage pr. dag når du er i bulking periode. Svar:Spørgsmål 1: Det er altid en god ide at dyrke kardio af sundhedsmæssige årsager. Det er klart, at mange timers ugentlig kardio, når man bulker, ikke er det mest hensigtsmæssige. Både fordi det bliver en kamp om hvilke fysiologiske tilpasninger der skal investeres i, men også fordi det kræver at man spiser så meget mere. Men man behøver jo ikke mange timers ugentlig kardio for at høste de sundhedsgevinster der er forbundet med denne motionsform. 20-30 minutter 3 gange i ugen kunne sagtens gøre det, hvis man holder intensiteten oppe. Men husk, at jo mere fysisk aktivitet du smider ind i din ugentlige træningsplan, jo mere skal du spise for at skabe et kalorieoverskud.Spørgsmål 2: Hvis du gerne vil opbygge muskelmasse, så skal du helst ligge omkring 2 gram protein pr. kg legemsvægt pr. dag. Så vejer du 75 kg, så skal du dagligt indtage 150 gram protein, hvis du gerne vil være større. Hvad angår antallet af kalorier, så er det jo yderst individuelt. Nogen kan bulke på 3000 kalorier, mens andre skal have 5000 kalorier. Men du kan estimere dig frem til det via en beregner. Det er dog kun et estimat, og du er nødt til løbende at tilpasse din diæt, indtil du kan se en forskel på badevægten. Du kan finde en sådan beregner via nedenstående link. /ligev%C3%A6gtsindtag-og-energiforbrug.asp |