Spørg eksperterne / Synlige blodårer |
Hej Bodylab, Mange synes, at det er flot at have store blodårer – især i forbindelse med bodybuilding. Er det muligt at få sine blodåre til at vokse ved styrketræning, eller er det blot en illusion, fordi en trænet muskel presser blodåren mere ud mod det yderste lag hud, så blodåren dermed bliver tydeligere? Svar:Du kan ikke som sådan styrketræne dine blodårer til at vokse. Vaskularitet er primært et spørgsmål om lav underhudsfedt og genetik. Nogen har fra naturens side en mere tydelig vaskularitet end andre. Men alle kan få den til at fremstå mere tydeligt ved at sænke fedtprocenten i underhuden. Der er dog mange måder hvorpå man kortvarigt kan påvirke sin vaskularitet. For højt blodtryk øger vaskulariteten. Det er blandt andet derfor bodybuildere “pumper” op, da det øger trykket i venerne. Det forøgede blood flow giver mere fyldige muskler og mere udtalt vaskularitet. Men med mindre man lider af for højt blodtryk, så er det kun et midlertidigt fænomen, som man også kan opleve til træning. Der er dog en masse andre ting man kan gøre for at øge vaskulariteten, men det er alt sammen ting som kun påvirker vaskulariteten akut, og ikke særligt interessant for andre end bodybuildere som ønsker at fremstå mere vaskulær på scenen. Der findes f.eks mange forskellige medikamenter som har en vasodilaterende, det vil sige en karudvidende effekt. Men snakker vi om den almene vaskularitet i hvile, uden påvirkning af alskens medikamenter, så er det primært lav underhudsfedt og genetik som spiller ind. |