Spørg eksperterne / Træning med golfalbue |
Hej Bodylab, Jeg er i gang med at cutte stille og roligt, så jeg er klar til sommer. Jeg er desværre kommet i den uheldige situation, at jeg har fået en golfalbue. Det betyder, at jeg ikke kan lave nogen former for trækøvelser og kan lige præcis holde til at lave bænkpres. Derimod kan jeg sagtens lave laterals, flyers og lignende øvelser for at træne både bryst, skulder og ryg. Mit spørgsmål er så, om jeg kan vedligeholde min muskelmasse på overkroppen gennem disse øvelser? Eller skal jeg lægge helt afstand til træningen, så jeg undgår yderligere belastning af min albue? Svar:En god tommelfingerregel er, at kan man lave det uden smerte, så er det okay. Der er ikke nogen grund til at stoppe træningen helt. Du kan ligeså godt fortsætte med alle de øvelser, som kan laves uden smerte og ubehag i albuen. Det vil kun fremme helingen, at der kommer lidt blod igennem armen.Når du siger du ”lige præcis kan holde til at lave bænkpres”, så går jeg ud fra at bænkpres giver svage smerter eller ubehag? I så fald bør du droppe den for en periode, og fokusere på flyes, hvis du kan lave dem helt uden smerte og ubehag. Det vil bare forlænge problemet, hvis du går på kompromis med visse øvelser, og skal bide noget ubehag i dig. Kan du vedligeholde din muskelmasse på overkroppen gennem disse øvelser? Nej, du vil med garanti miste noget muskelmasse og styrke, men det er noget mindre, end hvis du bare droppede træningen helt. Så det er helt klart det værd. Hvor meget du mister afhænger også af hvornår din albue får det godt igen. Og det er jo svært at svare på. Husk dog at starte langsomt op, når du begynder at kunne lave alle de gamle øvelser smertefrit. Og så er det en god ide at overveje om det er en specifik øvelser som har fremprovokeret problemet. For så bør du i givet fald undgå denne i fremtiden. Det er selvfølgelig pure logik, men mange glemmer denne vigtige del af det at skulle komme sig over en skade. Det ville være surt at komme sig over skaden, og så skulle gennem det hele en gang til. Hvis man vil læse mere om det at undgå skader, så kan man læse nedenstående artikel. /shop/5-tips-til-274c1.html |