Søg
Indkøbskurv Kurv


Hej Bodylab,

Jeg har læst at torskerogn indeholder meget kolesterol, hvilket skulle være usundt. Passer det? Jeg spiser vel i gennemsnit en bøtte torskerogn om ugen, og da jeg i forvejen spiser 2-3 æg om dagen, er jeg lidt bekymret for, om jeg får for meget kolesterol fra min kost.

Så hvordan er det lige med torskerogn? Indeholder det meget kolesterol, og er det noget jeg bør være varsom med at spise?

Svar:

Som du siger indeholder torskerogn ganske vist væsentlige mængder kolesterol. Men i modsætning til hvad man tidligere troede, er der ikke nogen klar sammenhæng mellem kolesterolindholdet i kosten og blodets kolesterolværdier. Det betyder at hvis man har en velfungerende kolesterolmetabolisme, og ikke lider af eksempelvis familiær hyperkolesterolæmi, så kan man faktisk indtage ret store mængder kolesterol fra kosten, uden det påvirker ens kolesteroltal i negativ retning.

Og så giver det altså bedst mening at kigge på den hele fødevare, og ikke zoome ind på enkelte ”problematiske” bestanddele som salt eller kolesterol, men se på disse sammen med de øvrige komponenter som fødevaren indeholder, og den mængde hvori den indgår i kosten.

Torskerogn er eksempelvis en glimrende kilde til omega-3 fedtsyrer (og D-vitamin, A-vitamin, selen og jod!). Og hvis der er noget vi danskere er dårlige til at spise nok af, så er det omega-3 – særligt fra fiskeolierne, hvorfra vi bedst kan optage omega-3 fedtsyrerne. Fødevarestyrelsen anbefaler at man indtager 350 g fisk om ugen, hvoraf ca. 200 g bør være fed fisk, der har et højere indhold af omega-3.

Og torskerogn tæller altså med i vores ugentlige fiskeindtag. Med andre ord, så spænder man ben for sig selv, hvis man undgår torskerogn af hensyn til sin sundhed. Torskerogn er en bekvem, billig, og sund kilde til mange af de gode stoffer som vi finder i fisk.

Nu nævner du desuden æg som værende problematisk på grund af kolesterolindholdet. Men nogle få æg om dagen ser altså heller ikke ud til at påvirke dit kolesterol negativt. Faktisk har et nyt interventionsstudie vist at 1 æg om dagen forbedrede kolesteroltallet, og at op til 3 æg om dagen medførte yderligere forbedringer (1). Det er beskrevet nærmere i denne artikel:

8 sunde proteinkilder

… Og så indeholder æg faktisk alle vitaminer udover C-vitamin, og er en god kilde til protein af en meget høj kvalitet. Så æg er, ligesom torskerogn, et glimrende eksempel på at man bør se på næringsindholdet af den komplette fødevare, i stedet for en enkeltkomponent som kolesterol.

Med andre ord: Spis du trygt dit torskerogn og dine æg.

(1)  DiMarco DM, Norris GH, Millar CL, Blesso CN, Fernandez ML. Intake of up to 3 Eggs per Day Is Associated with Changes in HDL Function and Increased Plasma Antioxidants in Healthy, Young

Undgå torskerogn på grund af kolesterol?

Trustpilot
personlige tilbud, proteinrige opskrifter og gratis træningsprogrammer ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev.
Varen er lagt i kurven
Indkøbskurv
Indkøbskurv0
Vi anbefaler