Søg
Indkøbskurv Kurv
Hej Bodylab,
 
Jeg synes min vægt svinger utroligt meget. Den ene morgen kan jeg veje 92 kg, og så kan jeg veje mig om aftenen et par dage senere, og så vejer jeg 96 kg. Jeg prøver på at bulke, men netto resultatet over de sidste par måneder er, at jeg holder mig omkring de 92-93 kg. Altså lige med undtagelse af de dage, hvor jeg lige pludselig vejer 3-4 kg mere. Men er det normalt, at vægten svinger så meget? Og hvad skyldes det? Væske?
 

Svar:

Kropsvægten er ikke en statisk størrelse. Naturligt nok. Den afhænger meget af hvad man har spist, hvor meget man har spist, hvor ofte man kommer på toilettet osv. Godt nok kan et udsving på 3-4 kg godt virke meget voldsomt, men det er på ingen måde unormalt. Bare forskellen mellem morgenvægt hvor man forinden har været på toilettet, og aftenvægt, hvor man har adskillige måltider i sig, kan være meget stor.
 
Så hvis du en dag har spist store mængder mad, og samtidig ikke har været på toilettet den pågældende dag, så kan det sagtens i sig selv forklare den store vægtforskel. Og så kan væskebalancen også bidrage. Det kan være du holder på mere vand en given dag, fordi dit saltindtag har været anderledes. Det kan være du har drukket mere pga. varmen osv. Der er så mange faktorer som spiller ind, og det kan beløbe sig på mange kg. Så det er ikke noget du behøver være bekymret over.
 
Du bør dog nok øge dit kalorieindtag, hvis du stadigvæk bulker. Hvis målet er at øge muskelmassen, og du har vejet 92-93 kg de sidste par måneder, så kunne det godt lyde som om dit nuværende kalorieindtag ikke er helt tilstrækkeligt.



Læs evt også denne generelle artikel om vægttab og vægtforøgelse.

 

Vægten svinger meget

Trustpilot
personlige tilbud, proteinrige opskrifter og gratis træningsprogrammer ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev.
Varen er lagt i kurven
Indkøbskurv
Indkøbskurv0
Vi anbefaler