Spørg eksperterne / Valg af træningscenter? |
Hej Bodylab, Jeg bor i en by, hvor jeg har 2 valgmuligheder med hensyn til træningscenter. Enten et lille lokalt fitnesscenter, hvor der er et meget stort udvalg i maskiner, men kun en smithmaskine til bænkpres. Ingen frie vægtstænger, og håndvægte op til 28 kg. Eller træningsrummet i den lokale idrætshal, hvor der stort set ingen maskiner er. Kun et par kabeltræk stationer. Men ellers masser af vægtstænger og skiver. 2 bænke til bænkpres, og et frit squat stativ. Håndvægtene går til 40 kg. Jeg tænker at valget er åbenlyst, og at jeg bør vælge træningsrummet i den lokale idrætshal, men det ligger bare meget længere væk. Jeg bor lige ved siden af det andet træningscenter. Og hvis det betyder noget, så er jeg 22 år, og har kun trænet med vægte i ½ år. Dog i en anden by. Er lige flyttet hertil pga. job. Svar:Du giver jo selv svaret. Det kan godt være det er dejligt bekvemt at smutte ind ved siden af og få trænet, og så komme tilbage og få noget mad. Specielt her om vinteren hvor transporttiden kan være kold, hvis man skal cykle eller gå.Men træningscentret i den lokale sportshal lyder bare så meget bedre, at det er det hele værd. Det fitnesscenter som ligger lige ved siden af dig, giver dig ikke mulighed for at følge et solidt fundamentprogram med fokus på de store basisøvelser, og det er lige nøjagtigt det du har brug for med kun ½ års træning. Du skal fokusere på at blive stærkere i de store basisøvelser. Øvelser som squat, bænkpres, dødløft, bent over rows, military presses osv. Det er der den rå masse kommer fra. Og det duer bare ikke med en smithmaskine. Så jeg ville helt klart vælge vægtrummet i sportshallen. Uden tvivl. Du kan læse mere om fundamenttræning og vigtigheden heraf i nedenstående artikel. /shop/muskelopbygning-med-fundamenttraening-1830c1.html |