Skrevet af Thomas Jagd

- Er det en sikker vejrtrækningsteknik? Den klassiske anbefaling i forhold til vejrtrækning under styrketræning dikterer, at man skal tage luft ind under den excentriske fase, og ånde ud under den koncentriske fase.

Mange anvender dog enten bevidst eller ubevidst, det man kalder valsalva manøvren. Denne type vejrtrækning er dog umiddelbart forbundet med visse risici, men hvor meget er teoretisk bekymring, og hvor meget er fakta? Det vil vi se lidt nærmere på i denne artikel.

Hvad er valsalva manøvren?

Inden vi ser nærmere på fordelene og ulemperne ved valsalva manøvren, så er det på sin plads med en forklaring som beskriver hvad fænomenet går ud på. Valsalva manøvren er opkaldt efter en Italiensk læge, ved navn Antonio Maria Valsalva. Det går i alt sin enkelthed ud på, at man forsøger at udånde igennem lukkede stemmelæber og/eller lukket mund- og næsehule. Man forsøger altså at holde luften tilbage. I princippet er der både tale om valsalva manøvren, når man under tunge løft holder vejret, men også når man langsomt lukker luften ud under modstand fra de øvre lukkemekanismer.

Hvad er fordelene ved denne vejrtræningsteknik?

Det er med god grund at mange bodybuildere, vægtløftere og styrkeløftere anvender valsalva manøvren under træning. Mange øvelser som squat, dødløft, overhead presses etc., kræver stor stabilitet og afstivning af rygsøjlen. Ikke kun for at forbedre kraftudviklingen, men også for at undgå skader. Når man laver valsalva manøvren, så stiger det intra-abdominale (trykket i bughulen) og det intra-thorakale tryk (trykket i brysthulen). Dette forøgede tryk i hele ens torso, bidrager meget kraftigt til at øge stabiliteten i ens core og omkring hele rygsøjlen. Det har direkte indflydelse på hvor mange kg man kan løfte, og sænker skadespotentialet drastisk.

Hvad er ulemperne ved denne vejrtrækningsteknik?

Når man læser om fordelene ved valsalva manøvren, så lyder det jo rosenrødt. Men det er vigtigt at pointere, at valsalva manøvren medfører en række fysiologiske reaktioner, som KAN have visse helbredsrisici. Når man forsøger at holde luften inde, så stiger blodtrykket ganske betragteligt. I bogen ”Science and Practice of Strength Training”, nævner Vladimir Zatsiorsky, at man har målt blodtryksværdier på op imod 320/250 mmHg hos russiske vægtløftere, under 1RM forsøg i squat. Sammenlignet med normale blodtryksværdier, som ligger under 140/90 mmHg i hvile, så er det en ret markant stigning. Der er selvfølgelig kun tale om en kortvarig stigning, og for sunde og raske mennesker er der ikke forbundet nogen akutte problemer med denne stigning.

Det kan dog være risikabelt, at udføre valsalva manøvren, hvis man har strukturelle forandring i blodkarrene i hjernen, som eksempelvis aneurismer, da det i værste fald kan give en hjerneblødning. Men det er ikke kun de akutte problemer ved valsalva manøvren, som giver anledning til bekymring. Det er også de langsigtede problemer. For når nu blodtrykket stiger så markant under tunge løft, hvor man anvender valsalva manøvren, hvilken effekt har det så langsigtet på hjertets sundhed? Vægttræning stiller store krav til det arbejde som den venstre ventrikel skal udføre. Og det vil medføre en vis vækst af venstre ventrikelvæg. Normalt holder denne vækst sig indenfor referencerammerne for hvor tyk væggen må blive, når vi snakker om sunde og raske vægttræningsudøvere, som ikke tager anabolske steroider. Men er valsalva manøvren med til at stresse venstre ventrikel unødigt, eller det bare en teoretisk bekymring?

Valsalva manøvren er en meget udbredt vejrtrækningsteknik, og risikoen for komplikationer i forbindelse med brugen heraf er i praksis forsvindende lille

Valsalva manøvren fra et videnskabeligt perspektiv

Meget kunne dog tyde på, at bekymringen ikke er helt så valid, som man tidligere har ment. Da jeg sad og søgte på undersøgelser som beskæftiger sig med problemet, faldt jeg over 2 interessante undersøgelser.

Den ene undersøgelse forsøgte at undersøge hvorvidt valsalva manøvren medførte en stigning af trykket i blodkarrene i hjernen(1). Ud fra et sundhedsmæssigt perspektiv er det trykket i selve blodkarrene i hjernevævet, som er mest afgørende, da et forøget tryk her, kan medføre en større risiko for hjerneblødninger. Det interessante ved denne undersøgelser er, at de rent faktisk fandt ud af, at trykket i blodkarrene i hjernen var 11 % større, når man IKKE lavede valsalva manøvren. Det systoliske blodtryk, det intra-abdominale tryk, det intra-thorakale tryk og det intra-kraniale tryk var større hos dem som lavede valsalva manøvren, og det bevirker tilsyneladende at det samlede tryk fordeler sig anderledes, så trykket i blodkarrene i hjernen, som et resultat heraf er mindre.

Den anden undersøgelse forsøgte at undersøge effekten af valsalva manøvren under benpres, på belastningen af hjertets venstre ventrikel(2). Man fandt her frem til, at belastningen på venstre ventrikel ikke var større ved anvendelse af valsalva manøvren.

Resultatet af disse 2 undersøgelser er ret interessant, da det tydeligt viser, at valsalva manøvren kan være en sikker vejrtrækningsteknik at anvende i forbindelse med styrketræning.

Diskussion

Selvom meget tyder på at valsalva manøvren sagtens kan anvendes på en sikker måde, af sunde og raske personer, så bør man alligevel tage stilling til det faktum, at flere undersøgelser af bodybuildere og styrkeløftere viser en større eller mindre vækst af venstre ventrikelvæg. Nogle undersøgelser viser, at væksten holder sig indenfor referencerammerne, mens andre viser at den ikke gør det. Problemet med disse resultater er, at man ofte ikke har taget hensyn til om hvorvidt forsøgspersonerne har taget anabolske steroider eller ej. Brugen af anabolske steroider indenfor bodybuilding og styrkeløft er generelt ret udbredt, og det kan på ingen måde udelukkes, at de personer som har fremvist en vækst af venstre ventrikel, som ligger ud over referencerammerne, eventuelt har taget anabolske steroider. Det er et velkendt fænomen, at anabolske steroider øger hjertevæksten markant, sammenlignet med rene udøvere. Så når man sorterer for dette, så kunne man nemt forstille sig at billedet så anderledes ud.

Uanset hvad, så er valsalva manøvren en meget udbredt vejrtrækningsteknik blandt vægttræningsudøvere, og risikoen for komplikationer i forbindelse med brugen heraf er i praksis forsvindende lille. Man bør selvfølgelig være varsom med at anvende valsalva manøvren, hvis man har nogle medicinske problemer, som gør at man løber en forøget risiko ved at anvende denne vejrtrækningsteknik. Men for sunde og raske personer er det en vejrtrækningsteknik som gør det muligt, at løfte de tungeste vægte, og med mindst risiko for skader.

For sunde og raske personer er det en vejrtrækningsteknik som gør det muligt, at løfte de tungeste vægte, og med mindst risiko for skader

Kilder:

1. Haykowsky, M., D. Eves, D. Warburton, and M. Findlay. Resistance exercise, the Valsalva maneuver, and cerebrovascular transmural pressure. Med. Sci. Sports Exerc. 35:65–68. 2003.
2. Haykowsky, M., D. Taylor, K. Teo, A. Quinney, and D. Humen. Left ventricular wall stress during leg-press exercise performed with a brief Valsalva maneuver. Chest. 119:150–154. 2001.

Artikler og indlæg udformes af skribenter, som fungerer uafhængigt fra Bodylab.dk. Dette betyder, at de holdninger der udtrykkes ikke skal ses som et udtryk for virksomhedens eller medarbejdernes holdninger. Alle artikler og indlæg på Bodylab.dk er derfor udelukkende et udtryk for skribentens egne holdninger.