Spørg eksperterne / Vedligeholde massen i forbindelse med rejse |
Hej Bodylab, Jeg er 20 år, har trænet i cirka 4 år og har opnået gode resultater. Jeg har dog besluttet at tage til Australien i cirka 4 måneder, og vil derfor høre, hvordan jeg bedst muligt kan undgå at miste for meget. Jeg får muligvis adgang til et træningscenter 1-2 gange i ugen. Og hvis ikke vil det blive egen kropsvægt træning - besidder I et godt program? Svar:Hvis du har mulighed for at træne i et træningscenter 1-2 gange i ugen, så er du ekstremt godt stillet. Man kan vedligeholde en stor del af ens muskelmasse og styrke med 1-2 solide fullbody træningspas i ugen.Vi har faktisk en artikel liggende, som handler om at blive større og stærkere med kun 1 fullbody træningspas i ugen, udført med meget høj volumen og udtrætningsgrad. Det gælder selvfølgelig kun personer som ikke er trænet på et meget højt niveau. Men artiklen giver alligevel en indikation af hvor potent et enkelt fullbody træningspas pr. uge kan være, hvis det er høj volumen og høj udtrætningsgrad. Og har du tid til 2, så er du jo endnu bedre stillet. /shop/staerkere-i-de-1318c1.html Og selv hvis du ikke kan komme i træningscentret, og kun kan lave kropsvægtstræning, så kan du alligevel vedligeholde en del af muskelmassen og styrke, ved at lave øvelser som pullups, chinups, dips, armstrækkere, airsquats, pistols osv. Her kan du måske finde inspiration i nedenstående artikel. /shop/saadan-cutter-du-676c1.html Og så er det vigtigt at huske, at kosten har mindst ligeså meget at sige. Husk at få spist nok, og få tilstrækkeligt med protein. Så minimerer du tabet af muskelmasse markant. Sidst men ikke mindst, så er 4 måneder ikke verdens undergang. Selv hvis du ikke fik trænet, så ville du ikke blive sat tilbage til punkt nul. Og det du ville miste, ville du kunne genvinde relativt hurtigt. Så som du kan se, så er der mange muligheder, og ikke meget at bekymre sig om. |