Skrevet af Brian Henneberg

Okay, nu bliver det lidt sært. I 2016 satte to gale japanske videnskabmænd sig for at rode lidt med nogle verdensrekorder og nogle formler, og ud kom en noget overraskende konklusion: I år 2048 vil der blive sat en ny verdensrekord på 100 m. Tiden vil være 9.276 sek og vinderen vil løbe på alle fire. Altså som i løbe på arme og ben som en slags abekat eller en fin lille pony.

Mens almindeligt løb på to ben kaldes biped running, så kaldes den anden slags løb, løb på alle fire, for quadruped running. Verdensrekorden i quadruped running i dag, i 2017 lyder på 15.71 sek og blev sat i 2015 af japaneren Kinechi Ito. Verdensrekorden i traditionel 100 m løb på to ben blev sat i 2009 af jamaicaneren Usain Bolt og lyder på 9.58 sek. At vi skulle kunne høvle 6½ sekund af 4-bens verdensrekorden i løbet af de næste 30 år lyder måske usandsynligt, men det er det slet ikke, hvis vi spørger de to japanske forskere.

Mens verdensrekorden i almindeligt 100 m løb kun er blevet forbedret med 0.62 sek de sidste 70 år (hvor Bolt har stået for de 0.16 sek af dem, svarende til 25.8 %), så er rekorden på 100 m på fire ben nemlig blevet forbedret med mere end 2 sek de seneste 4 år. Ved at plotte rekorder og årstal ind i nogle avancerede formler kom de to japanere frem til denne figur:

Fra: Kinugasa & Usami 2016

Som det fremgår vil 4-bens løberne overhale de to-benede i 2048, og ikke nok med det, de vil tilsyneladende også fortsætte deres forbedring således at de 4-benede løbere omkring år 2100 nupper en 100 m på lige under 6 sek. Jeps.

Lad os starte med at se på de gode argumenter som de japanske forskere tilsyneladende har, og så kan vi tage den skeptiske vinkel til sidst.

I 2012 filmede man en gepard, der nåede op på 98 km/t og som løb 100 m på 5.95 sek. De japanske forskere nærstuderede gepardens løbeteknik i denne video og sammenlignede den med videoer af mennesker der løb på alle fire. Det de kom frem til var, at mens mennesker som løber på fire ben, anvender en teknik der hedder transverse gallop, som forøvrigt er den samme teknik som heste bruger når de galoperer, så benytter geparder en teknik der hedder rotary gallop. Rotary gallop er en meget hurtigere måde at løbe på, og hvis mennesker lærer at anvende rotary gallop i stedet for transverse gallop, så kan vi pludselig forbedre vores tider markant.

Det lyder måske lidt fortænkt, men vi har set fra andre sportsgrene at atleter som har introduceret en ny teknik har smadret alle de gamle rekorder. Et eksempel er inden for skihop, hvor man i mange år lettede fra rampen med parallelle ski. Nogle hoppede med armene forrest (Kongsberger-teknikken), mens andre hoppede med Däscher-teknikken, hvor armene var ind langs siden. Däscher-teknikken var overlegen, i hvert fald indtil midten af 80’erne, hvor den svenske skihopper Jan Boklöv revolutionerede sporten og begyndte at springe 10 % længere end sine konkurrenter med de nye V-teknik, hvor skiene pegede lidt udad som et V fremfor at være parallelle. 

Læs også: Grænsen for den menneskelige fysik

Et andet eksempel er inden for højdespring, hvor de første udøvere havde en slags saksespark-agtig teknik, som ikke fik dem meget højere end 1.97 m. Nye teknikker som eastern cut-off og western roll fik rekorderne op omkring 2.03, mens straddleteknikken, hvor man kommer over med maven nederst fik rekorden op omkring 2.28 m.

Efter Dick Fosbury vandt OL guld i 1968 ved at benytte en ny teknik, det såkaldte Fosbury flop, hvor han kom over med ryggen nederst, blev verdensrekorden pludselig mange cm højere, da verdenseliten begyndte at benytte denne nye teknik. Rekorden i højdespring nåede sit foreløbige max i 1993, hvor Javier Sotomayor kom over 2.45 m.

Vender vi tilbage til de 4-benede løbere og deres teoretiske fremtidige teknikændringer, så er et problem her dog den menneskelige sygsøjle, som er meget stiv sammenlignet med f.eks. en gepard. Især den øverste del af brystet er meget stiv og det samme er lænden når den er udstrakt (ekstension). Der er heller ikke megen bevægelighed i leddet mellem lænderyggen og bækkenet, og det sætter også visse begrænsninger.

Vores lange lemmer kan give os en uhyggelig topfart, hvis vi forstår at bruge dem rigtigt

De japanske forskere ser dog bare disse ting som nogle små udfordringer vi nok skal få overvundet. De mener f.eks. vi kan kompensere ved at blive gode til at lave meget sideværts bøjning. Og går det ikke så let som forventet, så har vi mennesker også et andet es i ærmet, nemlig vores lange lemmer, som kan give os en uhyggelig topfart, hvis vi forstår at bruge dem rigtigt. Det er f.eks. vigtigt at vi tager meget lange skridt, da lange skridt = højere hastighed.

Et argument for at det skulle være muligt at forbedre 4-bens rekorden meget de kommende år er at 4-bens løb er så nyt et fænomen inden for sportens verden, at der stadig er plads til forbedring, ene og alene af den årsag, at der er et meget begrænset antal mennesker, som gennem tiden, har trænet målrettet, og har forsøgt at slå rekorden. En forudsætning for at en sådan forbedring så også sker er at der rent faktisk kommer flere, som vil træne målrettet for at forsøge at slå rekorden.

Der er flere årsager til at det sandsynligvis ikke kommer til at ske: 4-bens løb ikke en officiel atletik-sportsgren, og der er ingen klubber hvor du kan gå til det. Der er heller ingen store stævner, intet OL der lokker, ingen sponsorkroner, ingen gode trænere, ingen talentspejdere og ingen tradition for den slags løb nogle steder i verden. Så alt det der som regel motiverer og fostrer store løbere, mangler. Nå ja, og så ser det også røvåndssvagt ud.

Hvis vi ser på videoer af de to nuværende verdensrekorder, på henholdsvis fire og to ben, så ser det saftsuseme sløjt ud for det 4-benede løb.

Video: Se den 4-benede verdensrekord her

Video: Se den 2-benede verdensrekord her

Mens Bolt er en kraftfuld maskine, der bare accelerer og brager derud af, så ligner vores kære ‘monkeyrunner’ som de kalder ham, en middelmådig travhest der skyder en ok og jævn, men ikke voldsomt imponerende fart. Det er som om den teknik der benyttes i den foroverbøjede 4-benede løbestilling ikke levner mulighed for drastiske ændringer i hastighed, ligesom løb på to ben. Jeg har ikke kunnet finde nogle videoer af mennesker der rent faktisk løber med den rotary gallop-teknik som japanerne foreslår, men det spring som fyren i denne video laver efter 23 sek er nok det tætteste vi kommer på det.

De japanske forskere er da heller ikke for gode til at indrømme at der er visse begrænsninger ved deres studie. F.eks. har de øje for at en lineær model, som de har benyttet til at beregne den fremtidige verdensrekord på 100 m (9.383 sek i 2048) for to-benede løbere, i sin yderste konsekvens forårsager at verdensrekorden bliver negativ, hvis vi følger linien langt nok ud.

Ligeledes er de opmærksomme på at deres model for beregning af 4-bens løb også har sine begrænsninger, så her har de taget den forholdsregel at lave en buffer på begge sider af stregen (se figuren længere oppe i artiklen). Bufferen viser at de 4-benede løbere måske allerede indhenter de to-benede allerede om 15 år i 2032 med en verdensrekordtid på 9.238 sek, eller om 49 år i 2076 med en tid på 9.341 sek. Så altså, helt fjollet er det da ikke med sådan en generøs margin af fjolleri. Bufferen viser forøvrigt også at vi, hvis alt går virkelig godt, kan få en firebenet løber ned under 4 sek på 100 m allerede i år 2100.

Okay nu holder vi. Hvis jeg stadig er i live i 2048, så finder jeg lige denne her artikel frem igen for at se om de japanske forskere så fik ret, men mit bedste gæt er nok at de havde røget lidt for meget fjolletobak den dag de lavede dette studie. Hvis de får ret, så lover jeg at printe denne artikel ud og æde den i 2048.

Læs også: De rette fibre eller de rette omstændigheder

Kilder

Ryuta Kinugasa and Yoshiyuki Usami. How Fast Can a Human Run? − Bipedal vs. Quadrupedal Running. Front Bioeng Biotechnol. 2016; 4: 56.