Der er rigtigt mange som spilder deres tid på ineffektiv mavetræning, fordi de tror fedtet på maven forsvinder, hvis de laver 1000 

vis af mavebøjninger. Jeg kan godt forstå logikken i det. Hvis man træner en given muskel, så må fedtet som dækker musklen langsomt forsvinde. Men sådan fungerer det ikke. Pletforbrænding eksisterer ikke. Når kroppen skiller sig af med overflødigt fedt, enten pga. kalorieunderskud, eller pga. motion, så forsvinder det jævnt over hele kroppen, og ikke kun fra et isoleret sted på kroppen. Hvis man tænker lidt over det, så virker det også usandsynligt at det skulle fungere sådan. Så kunne man i teorien have væskebræt, og være fed på resten af kroppen. Det er klart, at man smider fedtet hurtigere visse steder på kroppen. Men overordnet set mindskes fedtdepoterne på hele kroppen, og ikke bare på maven.

2. Fedt omdannes til muskler

Der er mange som tror de omdanner deres fedt til muskler, når de begynder at træne med vægte. Jeg ved ikke hvordan man kan tro dette? Måske er det bare en fortalelse, hvor det de egentlig mener, er at fedtet forsvinder og musklerne vokser, hvilket giver illusionen af at fedtet er blevet omdannet til muskler. Men hvis det menes bogstaveligt, så er det 100 % forkert. Fedt kan ikke blive til muskler. Fedt består af lipider, og muskler er opbygget af aminosyrer. Det svarer til at sige at man kan lave æbler om til pærer. Det kan ikke lade sig gøre.

3. Børn bør ikke træne med vægte

Denne myte opretholdes i stor stil af folk som ikke ved noget om vægttræning. Det opfattes som almen viden, at børns vækst hæmmes, hvis de træner med vægte. Sagen er dog den, at det er noget vås, som udelukkende bunder i en teoretisk bekymring. Der findes ingen videnskabelige undersøgelser som dokumenterer dette, og alle epidemiologiske undersøgelser viser det stik modsatte. Børn som starter tidligt indenfor vægtløftning og andre hårde sportsgrene opnår nøjagtigt den samme gennemsnitshøjde som alle andre. Vægttræning er en god og sund aktivitet for børn og unge, på lige fod med fodbold og håndbold.
 
Hvis man vil læse mere om dette emne, bør man læse nedenstående artikel.
 
/shop/unge-og-styrketraening-741c1.html

4. Kvinder bør træne anderledes end mænd

Der er mange som tror, at kvinder skal træne anderledes end mænd. Det hører ikke til sjældenhederne, at man hører en kvinde spørger ”har i et godt styrketræningsprogram til kvinder?”. Faktum er dog, at kvinder ikke kun kan træne ligesom mænd, de bør også gøre det, hvis de er interesseret i optimale resultater. Det er klart, at kvinder måske vægter de forskellige muskelgrupper lidt anderledes. De fleste kvinder er mere interesseret i veltrænede ben og bagdel, hvor mænd måske er mere interesseret i store arme. Men de grundlæggende regler gælder for begge køn. Og de samme basisøvelser bør være kernen i programmet. 

5. Høje reps giver markerede muskler

Der eksisterer mange myter omkring antallet af gentagelser. Det kunne eksempelvis være: ”Høje reps giver lange slanke muskler, og lave reps giver store bøffelagtige muskler”. Vås fra enden til anden. Den mest hårdnakkede myte i forhold til antallet af gentagelser er dog, at man får mere markerede muskler af at køre høje reps. Postulatet vidner om en ekstrem manglende indsigt i fysiologi. Musklens markeringsgrad afhænger af musklens størrelse, og mængden af underhudsfedt. Musklens størrelse kommer af helt almindelige bodybuilding træning, og underhudsfedtet mindskes når man er i kalorieunderskud. Det har absolut intet at gøre med om man kører 8 reps eller 20 reps. Man kan ikke påvirke musklens markeringsgrad via træning. Det er klart, at træning har en kalorieforbrændende effekt, og det kan selvfølgelig sænke den overordnede fedtprocent, og dermed give bedre markering. Men det kan ske ved både 5 reps og 15 reps. Høje reps har absolut ingen isoleret effekt på en given muskels markeringsgrad.
 

6. Man bliver langsom af vægttræning

Den sidste myte er en af de ældste myter indenfor vægttræning. I gamle dage blev atleter frarådet at lave styrketræning ved siden af, da man mente det gjorde atleten langsommere. Den såkaldte ”musclebound” myte. Sandheden er faktisk nøjagtigt det modsatte. Hvis man bruger styrketræning korrekt, så øger det potentialet for hurtighed. Praktisk talt alle atleter som dyrker en sport som handler om kraft og hurtighed, dyrker vægttræning ved siden af i dag. 100 meter løbere, banecyklister, kampsportsudøvere etc. I dag ved man at vægttræning kan bidrage positivt til at øge hurtigheden og eksplosiviteten. Desværre er der mange som stadigvæk tror man bliver langsom af vægttræning. 

Har du nogle spørgsmål eller kommentarer til artiklen?