Fri fragt 
E-mærket webshop
4,7 på 
Kom i gang
Opskrifter
Artikler
Team Bodylab
Bodylab Bootcamp
| Artikler / En fortælling om to brødre del 1 – Fra fattige kår, til et spirende imperium |
| Af Brian Henneberg 17. okt 2008 måtte verden sige farvel til en af bodybuildingens fyrtårne, Ben Weider, og små fem år senere, 23. marts 2013 var det hans bror, Joe Weider, som tog en enkeltbillet til de evige jagtmarker. Skulle man bruge en kliché, kunne man sige, at en æra var slut, men det er der intet der tyder på er tilfældet. Brødrene er måske borte, men det tog de byggede og satte på skinner, kører i dag hurtigere end nogensinde. Den fitness- og bodybuildingrevolution de var med til at starte, er i dag en milliardindustri, som kun vokser og vokser. I dag vil alle gerne være fitte, muskuløse og sunde. Verden var en ganske anden da Joe Weider startede revolutionen tilbage i august 1940, hvor han publicerede 1. udgaven af sit bodybuildingblad ’Your Physique’. I denne omfattende artikelserie i 5 dele, skal vi se tilbage på Joe og Bens liv og bedrifter. Der er tvivl om, præcis hvornår vores fortælling tager sin start. Kigger man på Wikipedia står der, at Joe Weider blev født 29. nov. 1920, men da Joe blev født, gik man ikke så meget op i, at få noteret den præcise dato, så det kan lige så vel være en oktoberdag i 1922. Under alle omstændigheder var Joe heldig, at han overhovedet overlevede. Det var nemlig hårde tider i Polen i 1920’erne, hvor Joes forældre levede indtil 1911. Joes mor Anna, havde allerede mistet tre børn, inden Joe blev født. De to af børnene var dødfødte, mens det tredje døde, da det var to mdr. gammelt, pga. fejlernæring. Mad var ikke noget man bare havde. Kød var noget man fik en lille smule af én gang om ugen, hvis man var heldig, og Anna løb simpelthen tør for mælk, pga. mangel på ordentlig mad. Da familien fik mulighed for, at komme afsted til Montreal i Canada i 1911, tog de afsted så hurtigt de kunne. De fik hurtigt et barn mere, Jakob som dog også døde, og endnu et, Louis, som nåede at blive 30 år, inden han døde pga. hjerteproblemer han pådrog sig, efter en infektion som barn. I starten af 20’erne var det så Joe der kom til verden, og få år senere kom Ben. Sidste skud på stamtræet var lillesøster Freda. Familien voksede op i fattigdom, med hårdt arbejde som den altdominerende dagsorden. Mor Anna var den hårde der udøvede streng disciplin, mens deres far, Louis, var en blød mand med en stærk arbejdsmoral. I starten af 30’erne ramte Den Store Depression, 30’ernes store internationale finansielle krise, Montreal hårdt. Alle manglede penge og mad, og alle manglede jobs. Joe, som var omkring de 10 år, knoklede på så godt han kunne, og havde på et tidspunkt fire småjobs, for at hjælpe til med penge til familien. Bl.a. transporterede han frugt rundt i byen og gik med aviser tidligt om morgenen i temperaturer ned til -30° C, inden han skulle i skole.  Den fitness- og bodybuildingrevolution de var med til at starte, er i dag en milliardindustri, som kun vokser og vokser Joe trænede endnu ikke, men han følte allerede dengang en glæde ved, at trække de tunge vogne med grøntsager rundt i byen. Han elskede at presse sig selv og få en følelse af, at overvinde trætheden og udmattelsen. Joe mente selv, at disse dage med hårdt arbejde, lagde fundamentet for hans senere succes, i og med, han lærte værdien af hårdt arbejde. Som han senere skrev: ’You can’t do anything of significance, if you’re afraid of work.’ Hverken Joe eller Ben gik ret mange år i skole, inden de i stedet tog jobs for at hjælpe til med, at skaffe penge til familien. Især for Joe, betød dette, at han var bange for at han var dum og uoplyst, og han gik derfor i gang med et brutalt læseregime på egen hånd, i den sparsomme fritid han havde. Han læste alt han kunne komme i nærheden af. Bl.a. læste han om Marx, Nietzsche, Jesus, Freud, Schopenhauer, Hitler, Lenin og Stalin. Alle mennesker som på en eller anden måde havde udrettet store ting og tænkt revolutionære tanker. For Ben blev det især Napoleon, som han kom til at interessere sig for, en interesse der skulle blive hans 2. job, ved siden af sit job som bodybuildingambassadør. Weiderfamilen var jøder, og i 30’erne, var det mere reglen end undtagelsen, at jøder blev råbt efter på gaden eller på andre måder blev chikaneret. Joe var træt af altid, at flygte fra ballade, fordi han var en lille spinkel fyr. Som 13-årig vejede han 50 kg og var 167 cm høj. Han besluttede sig for, at han ville have større muskler og lære at forsvare sig, så bøllerne ville lade ham være i fred. Han startede derfor til brydning, som var det eneste der fandtes på det tidspunkt, der mindede lidt om det han gerne ville. En dag, i en kiosk, faldt han dog over et blad kaldet ’Strength’. Bladet, der handlede om kost, træning, maskulin styrke, kunst og design, blev udgivet af Alan Calvert og hans ’Milo Barbell Company’, som udgav bladet fra 1914-1935. Milo Barbell var de første til at sælge justerbare vægte, som dem vi kender i dag. På forsiden var der et billede af den nu legendariske John Grimek, og Joe var fra første øjeblik, tryllebundet. Joe vidste slet ikke, at man kunne se sådan ud. Han blev stående og læste bladet, og han mener selv, at det var lige der, kimen til hans senere karriere blev lagt. ’I suppose it could have been something else, but it was strength, muscles and fitness’. Dem af os, der er bidt af en gal vægtstang, og føler en naturlig begejstring når vi træder ind i et fitnesscenter, forstår Joes fascination. Problemet dengang var bare, at han ikke kunne finde et eneste stykke træningsudstyr i hele Montreal. Træning med vægte var ikke noget ret mange kendte noget til dengang i 30’erne. Forestil dig, at du er vokset op i en verden, hvor du aldrig har set et billede af en bodybuilder, og aldrig har set et fitnesscenter. Forestil dig så, at du en dag pludselig ser et billede af en bodybuilder, bliver fascineret og selv gerne vil have store muskler. Hvordan når du fra fascination til resultater? Hvor får du din viden fra? I dag er det nemt. Dengang var det alt andet end nemt. Joe vidste ikke engang, at man skulle løfte vægte for at blive stor. Og han vidste ikke, hvor han skulle få fat i vægte henne, eller hvad han skulle gøre med dem hvis han fik dem. Alt dette fik han sit første indblik i gennem ’Strength’ bladet. Forestil dig, at du er vokset op i en verden, hvor du aldrig har set et billede af en bodybuilder, og aldrig har set et fitnesscenter I sin jagt på udstyr tog Joe en rundtur i Montreal, for at spørge folk, om de vidste hvor han kunne få fat i noget udstyr henne. Men folk vidste ikke engang hvad det var han ledte efter, når han spurgte efter dumbbells og barbells. Var det schoolbells eller cowbells han mente? En skrothandler syntes Joe var en sjov lille fyr, og forærede ham en rusten jernstang og et par gamle flyhjul, som han så kunne løfte lidt på. Til sammen vejede de 34 kg og Joe gik straks i gang med pres, træk, stød og curls ude i baghaven. Vægten blev dog hurtigt for let, og han syntes han manglede muligheden for, at justere vægten. I ’Strength’-bladet var der annoncer for vægtudstyr, men det kostede 10 $ plus importskat, fordi udstyret skulle sendes fra USA. Joe havde på ingen måde råd til det, med de småjobs han havde. Han besluttede sig derfor for, at skrive et brev til sælgeren af udstyret, en tidligere stærkmand ved navn George F. Jowett, hvor Joe fortalte om sin mangel på penge og sin passion for muskler. Brevet var i bund og grund en høflig anmodning om, at få lov til, at købe noget udstyr på afbetaling. George syntes det var frisk gjort af ungersvenden, og accepterede aftalen. Selvsamme George, skulle få år senere, komme til at arbejde for Joe, på hans blad ’Your Physique’. Da Joe endelig fik sit udstyr, så han sig aldrig tilbage. Som 15-årig military pressede han 65 kg, havde fået sin kropsvægt op på 65 kg, og fandt efter et par år, endelig et sted, i en nærliggende by, hvor der var noget udstyr, og hvor han kunne træne sammen med nogle lokale vægtløftere. Han endte endda med, at stille op til forskellige vægtløfterkonkurrencer, og vandt flere af dem, i de kommende år. En af dem Joe trænede sammen med, var en fyr ved navn Rusty Halbert. Sammen tog de billeder af dem selv, som til forveksling ligner de billeder mange ungersvende lægger op på Bodybuilding.dk den dag i dag. Joe gik usandsynligt meget op i træning, og begyndte langsomt at få klienter, som kom til ham for råd og vejledning. En af de første var René Leger, en kæmpe fyr, der arbejdede med snerydning. Han skulle senere blive Mr. Canada i 1946. Som 18-årig var Joes kropsvægt kommet op på 77 kg, med en højde på lige omkring de 1,80 m. Flere og flere kom til Joe for, at få vejledning, og han hjalp gerne. Han begyndte efterhånden at pusle med tanken om, at nå ud til et større publikum ved at lave sit eget blad. Igen var manglen på penge dog en umiddelbar forhindring for Joe, men hans forretningstalent begyndte at vise sig, og han fandt en smart måde at finansiere bladet på. I nogle gamle udgaver af den legendariske vægtløfter-træner Bob Hoffmans blad ’Strength and Health’, fandt han en masse adresser i penneven-sektionen, på folk der interesserede sig for vægttræning. Han sendte 600 postkort afsted til 1 cent stykket, hvorpå han inviterede modtagerne til, at abonnere på sit nye blad, for 75 cents for 6 blade. De folk, der havde modtaget postkortene gav dem videre til andre, og efterspørgslen på bodybuildingblade var så stor, at han fik usandsynligt mange abonnenter selvom der endnu ikke fandtes et eneste blad. Joe gik usandsynligt meget op i træning, og begyndte langsomt at få klienter, som kom til ham for råd og vejledning Med den nyindsamlede kapital for forudbestilte abonnementer, gik Joe så i gang med, at udarbejde 1. udgaven af sit blad ’Your Physique’, der udkom første gang i aug. 1940. Joe havde skrevet det hele selv, men han satte andre forfatternavne på de fleste af artiklerne for, at lukrere på deres navne. De andre forfatternavne var alle folk som Joe kendte, og som var respekterede i vægtløftermiljøet. På forsiden af første nr. var et billede af Barton Horvath, som har en imponerende fysik, taget i betragtning at dette var pre-roid æraen. Forsiden var dog det eneste der så professionelt ud, for inden i, lignede det mest af alt det, som det egentlig også var: Et hjemmelavet nyhedsbrev. Men nu var han i gang. Alle de penge han tjente på bladet (200 $, svarende til ca. 20.000 kr. i dag), brugte han på, at gøre blad nr. to endnu bedre og så fremdeles. I løbet af ganske få numre, havde han et rigtigt godt blad. Joe fortsatte denne strategi i årene fremover. I stedet for, at hive penge ud til personlig luksus, investerede han stort set alle pengene tilbage i bladet, for at gøre det endnu bedre. Bortset fra et par enkelte billeder på de sidste sider, var der i førsteudgaven ingen billeder inde i bladet, men kun tegninger af muskelmænd som Joe selv havde tegnet. I de næste udgaver, fik han både gratis modeller, gratis billeder og gratis artikler fra andre, mod, at give dem omtale og reklameplads i bladet. Indholdet dengang var ikke så forskelligt fra det vi ser i nutidens fitnessblade: Kost, personlig pleje, seksualitet, attitude, mental sundhed og selvfølgelig artikler om træning, styrke og muskler. Ved siden af arbejdet på sit blad, arbejdede Joe på en restaurant. Det gjorde han så godt, at han på et tidspunkt, fik tilbudt, at stå for driften af en nyopstartet restaurant i en anden by. Da alle hans bladkontakter var forankrede i Montreal, måtte han foretage et valg: Bodybuildingbladet eller restaurantdrift? Det er vist omsonst at nævne hvad hans valg faldt på. For at få bladet ud til endnu flere læsere, indgik Joe en aftale med datidens største distributionsselskab, og fik dem til, at give hans blad en chance. De tøvede, men efter et lille lokalt eksperiment i Montrealområdet, hvor alle blade lynhurtigt blev udsolgt, blev hans blad nu solgt i resten af Canada samt USA. Det var i denne periode Joe fik et lille E i sit navn. Joe E. Weider. E’et stod oprindeligt ikke for noget, men blev senere til Edwin, og var et påfund fra en af hans forretningspartnere Dr. Frederick Tilney, som mente det så godt ud på tryk. Senere skulle dette E blive genstand for dårlige jokes fra Joes konkurrent mod syd, Bob Hoffman, fordi Joes initialer nu dannede ordet J.E.W. For at få bladet ud til endnu flere læsere, indgik Joe en aftale med datidens største distributionsselskab, og fik dem til, at give hans blad en chanceJoe indså hurtigt, at der var endnu et hul i markedet. Ud over et godt blad om bodybuilding, manglede mange også udstyr, og Joe besluttede sig derfor for, at begynde at producere sit eget mærke af træningsudstyr, som han ville sælge via postordre-reklamer i sit eget blad. Blade i sig selv, er som regel en dårlig forretning. For at lave et kvalitetsblad, skal der komme penge et andet sted fra. Som regel kommer pengene ind via reklamer i bladet, men tilbage i 40’erne var der ikke mange reklamepenge at komme efter, så Joes blad-finansieringskilde blev altså hans vægttræningsudstyr. Senere fyldte Joe også et andet hul ud i markedet, da han begyndte, at sælge kosttilskud. Han mente dog ikke selv, at han var noget større forretningsgeni. Han solgte bare det han solgte, fordi han selv var bodybuilder og han kunne se hvad der manglede på markedet. Hans produkter begyndte efterhånden at sælge hinanden, da bladet skabte interesse for træning, folk behøvede træningsudstyr for at kunne træne, kosttilskud for at optimere deres resultater, og ny viden om træning fra bladet. Han havde fået skabt en ganske lukrativ fitness-cirkel, som gjorde, at han i løbet af få år, havde et overskud på 10.000 $, hvilket svarer til omkring 750.000 kr. i dag. Det hårde arbejde med hans forretninger gjorde dog, at Joe stort set ikke havde noget liv ved siden af arbejdet. Joe var en seriøs ung mand der sjældent smilede. Han gik stort set aldrig i byen, men blev hjemme og arbejdede. Som regel arbejde han mellem 12-14 timer, 7 dage om ugen. Han sparede på pengene og drak meget sjældent alkohol, fordi han ville være frisk til næste dags arbejde. Han mente selv, at denne tilgang til livet kom sig af, at han voksede op i små kår, hvor hårdt arbejde var den eneste vej ud af fattigdommen. Og hele hans barndom gik med arbejde frem for leg. Han havde fået knokleriet ind med den sparsomme modermælk. Damerne var dog vilde med den muskuløse entreprenør, og en pige ved navn Vicky fik blødt ham en smule op, og blev hans første kæreste tilbage i 40’erne. I næste del af denne artikelserie skal vi bl.a. se nærmere på hvordan IFBB kom til verden, på hvordan bodybuilding blev udbredt til en række nye lande, og på hvordan Joes imperium bare voksede og voksede. Bladet skabte interesse for træning, folk behøvede træningsudstyr for at kunne træne, kosttilskud for at optimere deres resultater, og ny viden om træning fra bladet Kilder:Joe og Ben Weider – Brothers of iron. 2006 Weider health and fitnesshttps://www.muscleandfitness.com/workouts/workout-tips/weider-principles?page=3 http://www.bodybuilding.com/fun/remembering-joe-weider-the-science-of-the-weider-principle.html http://musculardevelopment.com/news/the-mcgough-report/13584-the-house-that-joe-weider-built-muscular-development.html#.VBsS3_l_t8F https://www.muscleandfitness.com/news-and-features/athletes-and-celebrities/life-joe-weider?page=5 |