Spørg eksperterne / Hvad sker der ved ligevægtsindtag? |
Hej Bodylab, Man hører ofte, at man skal spise flere kalorier end man forbrænder, hvis man vil øge sin muskelmasse. Samtidigt hører man, at man skal indtage færre kalorier end man forbrænder, hvis man ønsker at tabe sig. Begge udsagn giver god mening i et træningsfysiologisk perspektiv. Men da jeg forleden dag sad og funderede over, hvordan jeg bedst kan tabe mig og øge muskelmassen samtidigt, stødte jeg på en udfordring, der ikke giver logisk mening: - Hvad vil der ske, hvis du træner hårdt i fx 3 måneder (traditionel styrketræning) og spiser nøjagtigt det antal kalorier du forbrænder hver dag? På den ene side har du ikke kalorieoverskud til at øge muskelmasse, men på den anden side har du heller ikke kalorieunderskud til vægttab. Jeg kan ikke forestille mig, at ens krop blot vil forblive som den var, da du startede med at træne? Kan I svare på spørgsmålet? Jeg kan simpelthen ikke gennemskue det. Svar:Hvis du altid kun forsyner din krop med lige nøjagtigt det som den har brug for, så vil din krop teoretisk set hverken miste muskelmasse eller fedt, eller akkumulere muskelmasse eller fedt. Det er hele essensen i vedligeholdelsesindtaget. Man øger eller taber ikke muskelmasse. Men øger eller taber ikke fedtmassen. Kroppen indtager en status quo.Men så simpelt er det ikke i praksis. For det er tæt på umuligt at ramme vedligeholdelsesindtaget så nøjagtigt. Derudover taler man jo om at man netto befinder sig på et vedligeholdelsesindtag. Det betyder ikke, at det altid går lige op. Til tider er man i kalorieoverskud, og til tider er man i kalorieunderskud. Der veksles mellem anabolisme og katabolisme. Og selv man netto, hverken er i kalorieoverskud eller i kalorieunderskud, så vil det have en effekt på kroppen, at der veksles mellem tilstande. Man kan sagtens over tid miste noget fedtmasse og opbygge noget muskelmasse ved denne approach. Specielt fordi man aldrig helt rammer vedligeholdelsesindtaget. Spørgsmålet er bare, om man ikke spilder sin tid med denne approach? Og om man ikke får mere ud af at køre en periode hvor man lean-bulker, og en perioder hvor man cutter forsigtigt, så man ikke mister for meget masse. Så sidder man trods alt bag roret, og overlader ikke alt for meget til tilfældighederne. Men det korte svar er, ja, der vil ske ændringer med kropskompositionen, hvis man over en længere periode træner hårdt, og forsøger at holde sig omkring vedligeholdelsesindtag. Man skal dog nok ikke forvente de store forandringer. |