Af Nikolaj Bach, BSc. Scient. Med. og personlig træner

”Interessant; vi har verdensrekord i indtag af mælkeprodukter - sammen med hollænderne - men vi har også verdensrekord i forekomsten af knogleskørhed og ligger højt i forhold til brystcancer. Kan der tænkes at være en sammenhæng. læs med her, for der foreligger ny og interessant forskning....”

Sådan skrev Anette Harbech Olesen, der har hjemmesiden ”Mad for livet”, forleden på sin facebookside. En udmelding der i den grad er problematisk. Nu skal det på ingen måde handle om Anette Harbech som person, men når man har næsten 40.000 følgere, så har man et ansvar for at undersøge rigtigheden af de budskaber man kommunikerer.



Og det ansvar er hun ikke voksent med ovenstående indlæg. Således er der ikke tale om ny (eller synderlig interessant) forskning, som hun hævder. Hun linker nemlig til en artikel fra Jyllands-Posten fra 2014, omhandlende et studie fra samme år. Et studie, der vel og mærke er blevet kritiseret vidt og bredt, og hvis resultater siden er blevet tilbagevist.

Enten er hun altså ikke klar over at der er tale om ældre og tvivlsom forskning, hvilket er kritisabelt på grund af manglende research (dato står i toppen af artiklen), eller også vælger hun bevidst at fordreje sandheden, for at kunne præsentere en gammel historie som aktuel – hvilket er endnu mere kritisabelt.

Hvis det så var et enestående tilfælde, så kunne man vælge at ryste på hovedet, og ryste det af sig. Man kan ikke komme al misinformation til livs, og det kræver desværre mere arbejde at demontere usandheder, end det gør at fremføre dem. Men dette ene studie bliver gang på gang hevet frem af mælkefjendske sundhedsbloggere, og nyhedsmedier der har brug for en ny sensationsskabende historie. Mælkestudiet fra 2014 er blevet malket mere end den mest udtjente malkeko, og det er på høje tide at sende det til nedslagtning.

Derfor skal vi en gang for alle have fastslået hvad der er galt med det svenske studie, og hvorfor det er både uoplyst og dybt uansvarligt at hævde at mælk forårsager højere dødelighed, brystkræft, og i særdeleshed knogleskørhed.

Mælk, dødelighed og knogleskørhed – Michaelsson et al. (2014)

Det ovenfor omtalte studie var en såkaldt epidemiologisk undersøgelse, hvor man fulgte to store grupper (kohorter) af 45.339 mænd og 61.433 kvinder over en periode på gennemsnitligt 20 år, og derved kunne måle hvor mange der døde over denne periode, og sammenholde det med deres indtag af mælk (1).

Og her fandt man at mælk var forbundet med en stigende dødelighed, ved et indtag på op til 3 glas mælk eller mere om dagen. Dog i vidt forskelligt omfang mellem kønnene. Således øgedes dødeligheden hos mænd med kun 3 % for hvert glas mælk de indtog, hvor risikoen for kvinder steg med hele 15 % for hvert glas mælk. Resultater der må siges at virke noget usammenhængende.

Billedet var dog endnu mere asymmetrisk, når det kom til knoglebrud. De kvinder der har drak 3 glas mælk eller mere om dagen, havde 16 % større risiko for knoglebrud og hele 60 % større risiko for hoftefraktur specifikt, sammenlignet med kvinder der drak under et glas mælk om dagen.

Læs også: Hvilke proteinkilder er mest bæredygtige?

Hvad så med mændene? De havde ikke nogen øget risiko for knogle- eller hoftebrud (dog er knogleskørhed også meget mere udbredt blandt kvinder). For mændene var den primære årsag til øget dødelighed desuden hjertekarsygdom, hvor cancer også så ud til at bidrage til kvindernes øgede dødelighed.

Så hvad er det der foregår? Er mælk kun lidt usundt for mænd, men meget usundt for kvinder? Påvirker mælk ikke mænds risiko for knogleskørhed, men laver kvinders hofter til benmel så risikoen for brud stiger med 60 %?

Det virker usandsynligt. Og det virker endnu mere usandsynligt, når man ser nærmere på studiets data.

Mælkestudiet fra 2014 er blevet malket mere end den mest udtjente malkeko, og det er på høje tid at sende det til nedslagtning
 

Hvad er der galt med studiet?

Først og fremmest skal det fremhæves at der er tale om et observationelt studie, hvor man kun iagttager forsøgsdeltagerne. Man foretager altså ikke nogen ændring der kan undersøges, og man kan ikke specifikt udpege årsag og effekt, som i et randomiseret interventionsstudie.

Det betyder at man ikke med god sikkerhed kan udpege mælken som synderen, uden en meget grundig granskning af data, og statistisk justering for co-faktorer, der kan have indflydelse på dødeligheden.

Såsom overvægt. Og når man ser nærmere på dataene er det helt tydeligt at indtaget af mælk fulgtes af et markant stigende kalorieindtag. Således havde kvinderne der drak 3 glas mælk eller mere et dagligt kalorieindtag på 1965 kcal vs. 1412 for de kvinder, der drak mindre end et glas mælk dagligt. For mændene var indtaget på hhv. 3111 kcal og 2513 for højeste og laveste indtag af mælk. Der var altså 550-600 kcal forskel mellem grupperne!

Læs også: Nyt studie - hele æg giver større muskelvækst end æggehvider?

Og hvor dette medførte et marginalt højere BMI for mændene (26,4 vs. 25,6), så var BMI stort set ens for kvinderne (24,9 vs. 24,5). Kvinderne med et højt mælkeindtag spiste altså næsten 40 % flere kalorier end kvinderne med et lavt mælkeindtag, men uden det påvirkede deres vægt?! Forfatterne rapporterer samtidig at de ikke var mere fysisk aktive, hvilket i hvert fald delvis kunne forklare misforholdet mellem kalorieindtag og BMI.

Det virker meget mere sandsynligt at årsagen til dette forklaringsproblem skal findes i at studiet var baseret på selvrapportering. Og hvis der er noget folk har en tendens til at underrapportere så er det deres (over)vægt, da de finder dette pinligt. Det er langt mere sandsynligt, end at kalorierne på magisk vis skulle forsvinde i den blå luft, og det virker sandsynligt at underrapportering skulle være særligt udtalt for kvinderne, hvor man observerede den højeste dødelighed, og risiko for knoglebrud.

På denne baggrund er det svenske studie blevet vidt og bredt kritiseret i det videnskabelige etablissement, og selv da studiet blev publiceret var forfatterne ude og understrege at man skulle være meget påpasselig med at komme med anbefalinger på baggrund af resultaterne. I den gamle artikel i Jyllands-Posten som Anette Harbeck har linket til (men tilsyneladende ikke læst!) citeres hovedforfatteren Karl Michaelsson netop for at sige:

"Vores resultater sætter et stort spørgsmålstegn ved, om det er sundt at drikke mælk i en voksen alder. Men vi har brug for flere undersøgelser, der giver lignende resultater, før de kan danne grundlag for nye kostråd."

Senere forskning har afkræftet studiet

Og det er der netop nogle der har sørget for. Altså at udføre nye undersøgelser. Og de giver på ingen måde lignende resultater.

Således udkom der i 2015 et systematisk review og meta-analyse af den samlede forskning omkring mælk og dødelighed (2). I en meta-analyse slår man data fra adskillige studier sammen i en stor undersøgelse, sådan at man får en langt større statistisk sikkerhed, og får et samlet billede af den eksisterende forskning.

I meta-analysen inkluderede man 12 epidemiologiske studier, og data fra hele 367.505 forsøgsdeltagere. I studierne undersøgte man sammenhængen mellem dødeligheden blandt populationerne og indtaget af ikke-syrnede mælkeprodukter – en ret væsentlig detalje at få med, da syrnede mælkeprodukter (som yoghurt) i tidligere studier har været associeret med gavnlige effekter, og måske kunne overskygge en eventuel negativ effekt af ikke-syrnede mejeriprodukter, som mælk (3-7).

Men her fandt man ingen sammenhæng mellem indtag af mælk og generel dødelighed, eller dødelighed fra hjertekarsygdom eller cancer. Dette er i overensstemmelse med resultaterne fra en anden meta-analyse fra samme år af 22 kohorte-studier og 91.057 forsøgspersoner, som ikke fandt nogen øget risiko for hjertekarsygdom ved mælkeindtag (8) - samt en ny meta-analyse fra 2017, af 29 kohorte-studier og 938.465 forsøgsdeltagere, hvor man heller ikke fandt nogen sammenhæng mellem mælkeindtag og øget dødelighed, eller dødelighed fra hjertekarsygdom (9). Faktisk var indtage af visse mælkeprodukter (såsom ost og yoghurt) associeret med en lavere risiko for visse hjertekarsygdomme. På grund af de tidligere nævnte begrænsninger ved observationelle studier kan man dog ikke fastslå at det specifikt er mælkeprodukterne, som medfører den lavere risiko.

Når det kommer til mælkeindtag og dødelighed er sagen dog ganske klar, hvis man ser på den samlede litteratur, frem for at udpege et enkelt studie der understøtter hvad man gerne vil sige. Mælk øger ikke dødeligheden.

Mælk og brystkræft

Hvad så med brystkræft, som Anette Harbeck antyder mælkeindtag kunne være disponerende for?

Først og fremmest, så er hendes argumentation decideret pinlig. Vi drikker meget mælk i norden, og har en høj forekomst af brystcancer. Ergo må mælk give brystcancer. Det er ikke argument for noget som helst.

Det er videnskabelige undersøgelser derimod. Og der er lavet en decideret enorm af slagsen, som har undersøgt sammenhængen mellem brystkræft og indtag af mejeriprodukter. Således har Zang et al. udført en meta-analyse af 22 kohortestudier og 5 case-control studier med sammenlagt 1,6 million personer (10)! Og her fandt man en dosisafhængig (og dermed stærk) sammenhæng mellem indtag af mælkeprodukter og en lavere risiko for brystkræft på tværs af populationer.

Igen betyder det ikke at der er evidens for at mejeriprodukter forebygger brystkræft, men der er helt sikkert ikke evidens for at påstå at mælk skulle øge risikoen. Med næsten 40.000 følgere, så er det altså ikke for meget forlangt at man laver et minimum af research inden man kommer med sådan en påstand.

Hvorfor har vi ikke hørt mere om disse studier?

Når der efterfølgende er kommet så mange veludførte og meget mere omfattende studier, hvorfor har de så ikke fået i nærheden af samme medieopmærksomhed som det svenske studie?
Svaret er nedslående, men simpelt. Fordi det ikke sælger aviser, eller giver clicks, at fortælle en ”nyhed” om at en fødevare bare er mad, og sagtens kan indgå i en sund kost.

Til gengæld har fortællingen om at mælk er farligt alle de elementer, der giver en sensationshistorie. Herunder frygtskabelse og talen til folks indre autoritetsskepsis og hang til konspirationsteorier om den store onde industri. For ikke engang er mælk, der både indgår i Fødevarestyrelsens officielle kostråd og Osteoporoseforeningens anbefalinger omkring forebyggelse af knogleskørhed, i den fortælling ikke sundt – det øger ligefrem risikoen for dødelighed og knogleskørhed!

For de alternative behandleres, sundhedscoaches og andre plattenslageres vedkommende, så handler det givetvis om at bruge ovenstående sensationshistorier til at sælge ens eget kostkoncept. Det kunne jo, i et fuldstændig tænkt eksempel, være grunden til at man vælger at dele en artikel om ”ny forskning”, for så efterfølgende at ignorere de kommentarer der gør opmærksom på at den er fra 2014.

Vi drikker meget mælk, og har en høj forekomst af brystcancer. Ergo, mælk giver brystcancer. Det er ikke argument for noget som helst.

Er det Big Dairy der er på spil?

Nu vil nogle nok påstå at det er den store slemme industri som er på spil, og har betalt for at få udført de studier der modviser resultaterne fra det svenske studie. En type påstand der ofte bruges når folk præsenteres for viden, der ikke harmonerer med deres forudindtagne holdning, og de derfor vil så tvivl om afsenderen, fremmere end at forholde sig til det videnskabelige indhold. Nuvel, det virker da også enormt sandsynligt at størstedelen af det videnskabelige etablissement består af korrupte forskere, og at tusindvis af implicerede formår at holde denne konspiration hemmelig for offentligheden – mens Bill Clinton ikke kunne få et blowjob uden hele verden vidste det kort efter.

Så nu er det nok på tide at nævne at hovedforfatteren på det mælkekritiske svenske studie, Karl Michaelsson, netop var medvirkende på den efterfølgende meta-analyse, der med en langt større mængde data ikke viste nogen øget dødelighed ved mælkeindtag. Så meget for konspirationsteorier. Nogle gange opnår vi bare ny og bedre viden, der gør at vi må ændre vores tidligere opfattelse, ganske som Michaelsson. Det er netop essensen i den videnskabelige tilgang – modsat at holde stålsat ved sine overbevisninger, og kun forholde sig til den evidens der understøtter dem.

Mælk og knogleskørhed

Antydningen af at mælk skulle give knogleskørhed, har jeg gemt til sidst. Her er der nemlig ikke blot tale om misinformation, men frygtskabende misinformation der potentielt kan gøre skade.

Knogleskørhed kaldes også osteoporose, altså porøst knoglevæv – eller som Peter Falktoft kalder det, glasankler (efter hans opfattelse medført af hans mælkedrikning – med undtagelse af hans sponsor Irmas ”Urmælk”. Den er ok). Knoglevævet mister altså både masse og strukturel integritet, og bliver mere skrøbeligt. Osteoporose medføres af det aldersbetingede tab af knoglemasse (over en lang nok tidslinje vil alle udvikle osteoporose) men processen kan fremskyndes af risikofaktorer som rygning, fysisk inaktivitet, og fejlernæring.

Og netop ernæringsaspektet er værd at nævne her. For det er nemlig helt basal knoglefysiologi at det kræver et tilstrækkeligt indtag af calcium at opbygge og vedligeholde knoglemassen. Og mejeriprodukter er stort set den eneste kilde til væsentlige mængder calcium i kosten. Derfor foreslår Osteoporoseforeningen netop at man indtager mejeriprodukter på daglig basis – eller indtager et kosttilskud af calcium (11).

Læs også: Er citronvand sundt?

Det svenske studie kan altså, udover førnævnte problemer med usammenhængende data og overspisning, også lide af omvendt kausalitet. Altså at folk med i forvejen svage knogler (der har større tendens til knoglebrud) anbefales at indtage mælkeprodukter. Det betyder på ingen måde at mælkedrikning forårsager osteoporose, hvilket ville være stik imod både teori og mekanistiske data (7,12,13,14).

At antyde at mælk øger risikoen for osteoporose er altså ikke kun forkert, det er også så uansvarligt at det gør ondt, fordi det kan betyde at folk der er i risikozonen for osteoporose vælger at lytte til hende, og som en konsekvens reducerer deres calciumindtag. Og det bliver ikke et hak bedre af at hun fremfører påstanden subtilt, ved kun at antyde sammenhængen gennem et leading question, i et bevidst forsøg på at fraskrive sig ansvaret.

Hvorfor har vi så meget knogleskørhed i norden?

Vi har ganske rigtigt en høj forekomst af osteoporose i Skandinavien i forhold til resten af Europa. Og hvordan kan det så være, når en stor del af danskerne indtager mælkeprodukter?

En del af forklaringen er nok fysisk inaktivitet, men D-vitamin spiller også en rolle. For ligesom calcium er D-vitamin vigtigt for dannelsen af knoglemassen. D-vitamin får vi primært fra solen, og som bekendt er sol ikke noget vi får meget af på disse nordlige breddegrader. Selvom man indtager rigeligt med calcium gennem mælkeprodukter eller kosttilskud, så er det altså ikke tilstrækkeligt hvis man er i underskud af D-vitamin. Som Osteoporoseforeningen skriver:

”Kalk og D-vitamin er tæt knyttet sammen, når det gælder knoglernes sundhed. At indtage kalk uden D-vitamin svarer til at servere suppe uden en ske - man får ikke så meget ud af det. Kalk optages dårligt fra tarmen, når der mangler D-vitamin.”

Derfor bør man også huske at spise sine fede fisk, og hvis man ikke færdes ret meget ude i solen kan et tilskud af D-vitamin måske være relevant – særligt i vinterhalvåret.

Afsluttende kommentarer

Mælk er bare mad. Det øger hverken dødeligheden, eller risiko for brystkræft eller knogleskørhed. Mælkeprodukter kan sagtens indgå i en sund kost, men behøver ikke indgå deri (i så fald kan det måske være en god idé med et calcium-tilskud).

Så næste gang du ser et nyhedsmedie eller en sundhedsblogger forsøge at puste liv i det nedslagtede svenske studie, og malke det for endnu kokasse af en skræmmehistorie, så gør mig lige den tjeneste at henvise dem til denne artikel.

Kilder

(1) Karl Michaëlsson, Alicja Wolk, Sophie Langenskiöld, Samar Basu, Eva Warensjö Lemming, Håkan Melhus, Liisa Byberg. Milk intake and risk of mortality and fractures in women and men: cohort studies. BMJ 2014; 349 doi: http://dx.doi.org/10.1136/bmj.g6015

(2) Larsson SC, Crippa A, Orsini N, Wolk A, Michaëlsson K. Milk Consumption and Mortality from All Causes, Cardiovascular Disease, and Cancer: A Systematic Review and Meta-Analysis. Nutrients. 2015 Sep 11;7(9):7749-63. doi: 10.3390/nu7095363.
(3) Gijsbers L, Ding EL, Malik VS, de Goede J, Geleijnse JM, Soedamah-Muthu SS. Consumption of dairy foods and diabetes incidence: a dose-response meta-analysis of observational studies. Am J Clin Nutr. 2016 Apr;103(4):1111-24. doi: 10.3945/ajcn.115.123216.

(4) Ericson U, Hellstrand S, Brunkwall L, Schulz CA, Sonestedt E, Wallström P, Gullberg B, Wirfält E, Orho-Melander M. Food sources of fat may clarify the inconsistent role of dietary fat intake for incidence of type 2 diabetes. Am J Clin Nutr. 2015 May;101(5):1065-80. Doi: 10.3945/ajcn.114.103010

(5) Ballard KD, Bruno RS. Protective role of dairy and its constituents on vascular function independent of blood pressure-lowering activities. Nutr Rev. 2015 Jan;73(1):36-50. doi: 10.1093/nutrit/nuu013.

(6) Guo J, Astrup A, Lovegrove JA, Gijsbers L, Givens DI, Soedamah-Muthu SS. Milk and dairy consumption and risk of cardiovascular diseases and all-cause mortality: dose–response meta-analysis of prospective cohort studies. European Journal of Epidemiology. 2017;32(4):269-287. doi:10.1007/s10654-017-0243-1.

(7) Thorning TK, Raben A, Tholstrup T, Soedamah-Muthu SS, Givens I, Astrup A. Milk and dairy products: good or bad for human health? An assessment of the totality of scientific evidence. Food & Nutrition Research. 2016;60:10.3402/fnr.v60.32527. doi:10.3402/fnr.v60.32527.

(8) Qin LQ, Xu JY, Han SF, Zhang ZL, Zhao YY, Szeto IM. Dairy consumption and risk of cardiovascular disease: an updated meta-analysis of prospective cohort studies. Asia Pac J Clin Nutr. 2015;24(1):90-100. doi: 10.6133/apjcn.2015.24.1.09.

(9) Guo J, Astrup A, Lovegrove JA, Gijsbers L, Givens DI, Soedamah-Muthu SS. Milk and dairy consumption and risk of cardiovascular diseases and all-cause mortality: dose–response meta-analysis of prospective cohort studies. European Journal of Epidemiology. 2017;32(4):269-287. doi:10.1007/s10654-017-0243-1.

(10) Zang J, Shen M, Du S, Chen T, Zou S. The Association between Dairy Intake and Breast Cancer in Western and Asian Populations: A Systematic Review and Meta-Analysis. Journal of Breast Cancer. 2015;18(4):313-322. doi:10.4048/jbc.2015.18.4.313.

(11) Osteoporoseforeningen. Kalk og D-vitamin - sådan kan du forebygge knogleskørhed. 2016.

(12) Rizzoli R. Dairy products, yogurts, and bone health. Am J Clin Nutr. 2014;99(5 Suppl):1256S–62S.

(13) Huncharek M, Muscat J, Kupelnick B. Impact of dairy products and dietary calcium on bone-mineral content in children: results of a meta-analysis. Bone. 2008;43(2):312–21.*

(14) Bonjour JP, Kraenzlin M, Levasseur R, Warren M, Whiting S. Dairy in adulthood: from foods to

Artikler og indlæg udformes af skribenter, som fungerer uafhængigt fra Bodylab.dk. Dette betyder, at de holdninger der udtrykkes ikke skal ses som et udtryk for virksomhedens eller medarbejdernes holdninger. Alle artikler og indlæg på Bodylab.dk er derfor udelukkende et udtryk for skribentens egne holdninger.