Af Bodylab

Snyd med produktionen af proteinpulver og protein spiking er et stort problem indenfor kosttilskudsindustrien. Det blev seneste demonstreret i en omfattende test af amerikanske brands, hvor næsten en tiendedel af produkterne indeholdt under 60% af det deklarerede proteinindhold (1).

Men ikke nok med det så viste en test af danske proteinpulvere også at protein spiking forekom blandt de danske brands (2). Denne praksis er altså et stort problem for såvel kosttilskudsproducenter og forbrugere – ikke mindst fordi et ”smuthul” i lovgivningen muliggør at man lovligt kan benytte sig af protein spiking i produktionen af proteinpulver.

Protein spiking, også kaldet amino spiking, er et begreb der dækker over at man tilsætter billige aminosyrer til proteinpulveret, det kunne eksempelvis være valleprotein, for at sænke produktionsomkostningerne. Man kan altså ved at tilsætte ikke-essentielle aminosyrer som taurin, glycin eller glutamin til valleproteinet, holde det deklarerede proteinindhold højt, på trods af at kvaliteten af produktet falder markant.


 

ESSNA: Smuthul i lovgivningen

Dette kan lade sig gøre fordi den europæiske lovgivning fastslår at proteinindholdet på næringsdeklarationen skal udregnes ud fra den samlede mængde nitrogen i produktet, uden at tage højde for om denne kommer fra protein, eller tilsatte aminosyrer. Nitrogenindholdet, der kan måles ved hjælp af den såkaldte Kjeldahl-metode, siger altså ikke noget om proteinkvalitet, og to proteinpulvere med samme deklarerede proteinindhold kan indeholde vidt forskellige mængder kvalitetsprotein, fordi en stor del af ”protein”-indholdet kan stamme fra tilsatte aminosyrer.

Det har fået den europæiske sammenslutning af kosttilskudaktører, ESSNA (European Specialist Sports Nutrition Alliance), til at reagere. Dels i form af en række retningslinjer og guidelines i forhold til at deklarere indhold, og dels ved at arbejde tæt sammen med de autoriteter der foretager kontrol med proteinpulverproduktionen.

Guidelines omkring næringsdeklaration er dog langt fra nok, og for at komme problemet til livs er man nødt til at lukke det som ESSNA betragter som et smuthul i lovgivningen. Nemlig at næringsdeklarationen definerer protein som nitrogenholdige forbindelser, og ikke som protein – altså kæder af aminosyrer som er bundet sammen med peptidbindinger. Derfor har ESSNA opfordret den europæiske kommission til at ændre definitionen til netop dette, således at tilsatte aminosyrer ikke længere indgår som protein i næringsindholdet. Sådanne lovændringer har dog ofte lange udsigter.

Protein spiking, også kaldet amino spiking, er et begreb der dækker over at man tilsætter billige aminosyrer til proteinpulveret

Protein spiking – til skade for forbrugere og producenter

Desværre, for muligheden for at lave protein spiking i proteinpulverproduktionen går både udover kosttilskudsfirmaerne og forbrugere. De producenter der ikke benytter sig af denne praksis, kan nemlig få konkurrence af billigere produkter, hvor forbrugerne ikke umiddelbart kan gennemskue at kvaliteten er ringere. Tværtimod, for ved at tilsætte særligt nitrogenholdige forbindelser, vil en almindelig test faktisk give et urealistisk højt indhold af protein. En Kjeldahl-test af kreatin kan for eksempel vise et proteinindhold på 143%, fordi mængden af nitrogen er særligt koncentreret.

Den velinformerede forbruger kan dog sikre sig mod protein spiking. For selvom man ganske vist ikke kan gennemskue at der er tilsat aminosyrer ud fra proteinindholdet, så skal tilsatte enkeltstående aminosyrer deklareres på ingredienslisten. Ingredienslisten med diverse tilsætningsstoffer kan dog være lang, og den gennemsnitlige forbruger har ingen forudsætninger for at vide at det er et rødt flag at for eksempel taurin, glycin, eller glutamin fremgår af ingredienslisten.

Og det kan visse producenter udnytte til deres fordel, ved simpelthen at reklamere med de tilsatte aminosyrer i valleprotein eller BCAA, som om det var en fordel: ”High glutamine content!” - Ja tak, det eneste man som forbruger får ud af det, er et højere indhold af en billig ikke-essentiel aminosyre, og et lavere indhold af essentielle aminosyrer og leucin – hvor særligt indholdet af sidstnævnte er den stærkeste indikator for proteinkvalitet i forhold til muskelopbygning (3). Proteinkvalitet er beskrevet nærmere i denne artikel: Hvad betyder proteinkvalitet for muskelvækst?

Det er svært at argumentere for at det er rimeligt, at forbrugerne skal være så velinformerede omkring biokemi og proteinpulverproduktion, for ikke at risikere at blive taget ved næsen. Ligeledes virker det heller ikke fair at proteinproducenter skal konkurrere på et marked, hvor lovgivningen giver incitament til at drive uærlig forretning. Hvor mange forbrugere vil ikke bedømme kvaliteten af et proteinpulver, ved at tage et kig på mængden af protein pr. 100 g i næringsindholdet? Selvom dette virker ganske logisk, så er det desværre ikke nok til at sikre at man køber et kvalitetsprodukt, da ”protein”-indholdet i virkeligheden er udtryk for indholdet af nitrogen, som ganske lovligt kan stamme fra ubrugelige fyldstoffer.

Og selv om du tjekker ingredienslisten, kan du desværre ikke vide dig 100% sikker mod protein spiking. Der foregår nemlig også protein spiking i produktionen af proteinpulver, hvor de tilsatte aminosyrer ikke deklareres på ingredienslisten. Det var for eksempel tilfældet i den danske undersøgelse fra 2015, hvori et proteinpulver var tilsat store mængder glycin, uden dette fremgik af produktet (2). I sådanne tilfælde er der dog tale om et reelt brud på lovgivningen, og snyd i produktionen. Det betyder at hvad end ”smuthullet” i lovgivningen lukkes eller ej, så vil der altid være producenter, der er villige til at fuske med indholdet, og du bør altså vælge en proteinpulverfabrikant, som du har tillid til, og som er underlagt hyppige kvalitetskontroller.

Brug for strammere lovgivning

Hvor stort problemet med protein spiking er på det europæiske marked, er på nuværende tidspunkt svært at spå om, men ESSNA ser med stor alvorlighed på protein spiking. Og med tanke på den danske undersøgelse fra 2015, der viste at man havde gjort brug af protein spiking i et dansk proteinpulver (dog uden at deklarere dette), så er deres bekymringer ikke ubegrundede. Kosttilskudsindustrien kan potentielt komme til at stå med et meget stort troværdighedsproblem, hvis man som forbruger ikke kan vide sig sikker, på at bøtten med proteinpulver indeholder den mængde protein som den lover.

For så længe tilsatte aminosyrer fremgår af ingredienslisten, så er protein spiking som sagt i overensstemmelse med den europæiske lovgivning. Det ændrer ikke på at det er bevidst vildledning af forbrugeren. Lovgivningen er ikke rimelig over for kosttilskudsproducenterne, og den er ikke rimelig overfor forbrugerne.

Men indtil en eventuel lovændring, så er det op til dig som forbruger at sikre, at du ikke køber et uærligt produkt af ringe kvalitet. Kig på ingredienslisten, og hvis der fremgår enkeltstående aminosyrer på denne (ofte taurin, glycin eller glutamin), så kan det kun anbefales at du går i en lang bue uden om dette produkt.