Kilokalorier (kcal) vs. KiloJoule (KJ)?
Mennesket kan ikke fungere og overleve uden energi. Den energi vi har brug for får vi via kosten, hvor kulhydrater er vores primære energikilde. Men hvordan er det det forholder sig med kalorier og joule? Hvilken betegnelse er bedst at bruge, og hvor meget energi er der i de forskellige makronæringstoffer? Kaloriebetegnelsen er den mest anvendteGodt nok er den officielle faglige enhed for energi Joule, men inden for fitness- og ernæringsbranchen bruger man stadigvæk kalorier som betegnelse for hvor meget energi en given fødevarekilde indeholder. I princippet er det lige meget om man bruger den ene eller den anden betegnelse. Det vigtigste er at have en målenhed som gør at man kan holde styr på sit energiindtag. En kalorie er: - den energi der skal bruges til at opvarme 1 gram vand 1 grad En Joule er: - den energi der skal bruges til at skabe en effekt på 1 Watt i et sekund Heldigvis behøves der ikke gå totalt gymnasiefysik i det hele, for der går 4,1868 Joule på en kalorie, så man kan bare bruge en konverteringsfaktor på 4 eller 4,2 og så går det nok alt sammen. Således er 3000 kcal det samme som 12600 KJ eller 12,6 MJ. Energiindholdet i de forskellige makronæringsstofferNår man skal lave kostberegninger, så er det vigtigt at vide hor meget energi der er i de enkelte makronæringsstoffer. Ved beregning af energi skal benyttes følgende omregningsfaktorer:
Sådan beregner du dit daglige energibehovHvis man vil kende sit energibehov (ligevægtsindtaget), så er man nødt til at lave et praktisk eksperiment, hvor man vejer al sin mad, og laver en kalorieberegning på alle de fødevareemner man indtager i løbet af en dag. Hvis man indtager 3000 kalorier hver dag, og efter 14 dage stadigvæk vejer nøjagtigt det samme, så kan man med rimelig sikkerhed antage, at ens ligevægtsindtag ligger omkring 3000 kalorier. Hvis man har taget på, så er ens ligevægtsindtag mindre, og så er man nødt til at gentage forsøget med et lavere antal kalorier, indtil man rammer et kalorieindtag, hvor kropsvægten ikke rykker på sig. Det samme gør sig selvfølgelig gældende, hvis man har tabt sig. Så er man nødt til at øge antallet af kalorier, indtil man finder det antal kalorier som gør at vægten holdes konstant. Når man rammer dette, så har man fundet sit ligevægtsindtag. Man kan dog via beregning estimere sig frem til hvor man ligger. Det kunne være ved at bruge en formel som nedenstående.
Andre spørgsmål: |