Artikler / Fysiske forandringer hos en konkurrencebodybuilder |
KostDet eneste kosttilskud vores bodybuilder, som vi for nemheds skyld vil kalde Karsten, brugte, var kreatin, som han indtog 5 g af dagligt i hele studiets løbetid. TræningKarsten styrketrænede op til konkurrencen, fem timer om ugen, fordelt på fire dage. Derudover dyrkede han HIIT træning 40 min én gang om ugen og steady state cardio 30 min én gang om ugen. Karsten kørte et split, hvor hver muskelgruppe fik tæsk to gange om ugen. Desuden lavede han poseringstræning 15-30 min 1-4 gange om ugen. Efter konkurrencen fortsatte han med samme mængde styrketræning som op til konkurrencen, men reducerede resten af sin træning til én 20 min HIIT session om ugen. KropssammensætningSer vi på, hvad der skete med Karstens krop, så faldt hans kropsvægt fra ca. 102 kg 6 mdr. før konkurrencen, til ca. 89 kg til konkurrencen. 6 mdr. efter konkurrencen var den steget til 99 kg. Fedtprocenten faldt fra ca. 15 % til 4,5 % i løbet af de 6 mdr’s forberedelse, og det tog fire mdr. inden den var tilbage på det gamle høje niveau. Som det fremgår af tabellen herunder, hvor du også kan muntre dig med en række andre tal, så tabte han også ca. 3 kg muskelmasse. Skema fra: Rossow 2013 EnergiforbrugI løbet af de 6 mdr’s forberedelse op til konkurrencen, faldt den mængde energi Karstens krop brugte i hvile fra 2500 kcal 26 uger før konkurrencen, til under 1500 kalorier en uge før konkurrencen. Forskerne bag studiet mener, at dette fald skyldes, at Karsten indtog mindre energi, og har altså ikke så meget at gøre med, at han tabte lidt muskelmasse. PræstationsevnePå trods af, at Karsten kun mistede ca. tre kg muskelmasse i forberedelsesperioden, så faldt hans 1 RM styrke drastisk i både squat (-13,8 %), bænkpres (-8,4 %) og dødløft (-7,0 %). Dette hang sammen med det kostmæssige energiunderskud, som førte til en generel følelse af udmattelse og et nedsat energiniveau. Forskerne bag studiet peger på mindre glykogenlagre i musklerne som en af forklaringerne. Det tog faktisk fire mdr. før squat og dødløft styrken var tilbage, mens bænkpressen aldrig nåede tilbage på sit tidligere niveau (der nævnes ingen specifikke grunde til dette). Skema fra: Rossow 2013 Kardiovaskulære målingerTo af de målinger jeg selv fandt bemærkelsesværdige, da jeg læste studiet, var puls- og blodtryksmålingerne. Pulsen faldt fra 53 slag/min 6 mdr. før konkurrencen, til kun 27 slag/min omkring konkurrencen. Pulsen blev hver gang målt efter, at Karsten havde fået lov, at ligge ned i 10 min og hvile sig. Blodtrykket faldt fra 132/69 mmHg ved -26 uger, til 103/63 mmHg omkring konkurrencen. Både puls og blodtryk steg igen i tiden efter konkurrencen. En normal hvilepuls for en ung mand, er omkring 60 slag/min eller lavere, hvis man er i god form. 27 slag pr. minut er dog sindssygt lavt. Et normalt blodtryk er omkring 120/80 mmHg, så 103/63 er også usædvanligt lavt. Skema fra: Rossow 2013 BlodprøverDen menneskelige hjerne responderer på kronisk lav energitilgængelighed ved, at ændre på udskillelsen af et bredt spektrum af hormoner, for gennem disses virkning i kroppen, at undertrykke en række energikrævende fysiologiske processer. På denne måde forsøger kroppen, at tilpasse sig den lavere energitilgængelighed. Sulter man kvinder nok, kan man f.eks. inducere den tilstand der kaldes sekundær amenoré, hvor menstruationen ophører, som følge af energiunderskuddet. Hos vores bodybuilder faldt testosteronniveauet så drastisk i løbet af de første 3 mdr’s forberedelse, at det faktisk svarer til en mandlig udgave af sekundær amenoré. Der gik 6 mdr. efter konkurrencen inden testosteronniveauet var tilbage på vanligt niveau. Insulinniveauet faldt ligeledes drastisk, men vendte hurtigt tilbage til vanligt niveau efter konkurrencen. Figur fra: Rossow 2013 Skema fra: Rossow 2013 HumørSom det fremgår af ovenstående skemaer, så målte forskerne på pænt mange ting. Der er mange andre tal man kunne dykke ned i, men det sidste jeg vil nævne, er Karstens humør. Forskere bad nemlig også vores kære bodybuilder om, at udfylde det såkaldte POMS spørgeskema. Spørgeskemaet indeholder 65, der beskriver forskellige følelser man kan have. Testen kræver, at man for hvert enkelt ord, tager stilling til, hvor lidt eller hvor meget man har haft denne følelse i den forløbne uge. F.eks. hvor rastløs eller træt man har følt sig. Skalaen går fra -32 (ekstatisk lyserød enhjørning der danser på en regnbue) til 200 (sort emo-ork der binder en betonklods om anklen og hopper i lavaen i Mount Doom). Måske lidt overraskende blev Karstens humør (’Total mood balance’ nederst i skemaet herunder), bedre i løbet af de første fire måneders forberedelse, på trods af en støt stigende mangel på energi (vigor-activity). Karsten forklarede selv dette med, at forberedelserne gik godt, og han glædede sig til konkurrencen. Skema fra: Rossow 2013 I 2014 tog Kistler et al. teten op fra Rossow studiet, og gennemførte et lignende, om end langt mindre omfattende studie, med en anden 26-årig bodybuilder. Jeg vil ikke gennemgå dette studie lige så slavisk, men blot fremhæve de væsentligste fund. Denne bodybuilder kan vi kalde for Bo, for at spare på antallet af anslag. Bo var amatør da studiet startede, men efter 26 ugers forberedelse blev han pro, da det gik herre godt til konkurrencen. Bo’s diæt var en lille smule anderledes end Karstens. Bo’s makrofordeling var 44 % protein, 42 % kulhydrat og 14 % fedt to dage om ugen, og 33 % protein, 58 % kulhydrat og 9 % fedt to dage om ugen. Han brugte samme strategi som Karsten ift. at reducere energiindtaget, altså 5-10 g’s reduktioner i kulhydrat eller fedt, baseret på de fremskridt han gjorde. Bo styrketrænede 7,5 timer om ugen fordelt på fem dage, og ramte også hver muskelgruppe to dage om ugen. Han lavede op mod fire 60 min HIIT sessioner om ugen plus to 30 min steady state cardio sessioner. Altså væsentlig mere træning end Karsten. Bo gik fra 91 kg ved -26 uger, til 74 kg til konkurrencen og tabte hele 6 kg muskelmasse. Forskerne testede desværre ikke de 3 store, humør, testosteron, insulin og andre interessante ting, ligesom tilfældet var med Karsten. Når vi således har gennemgået disse to case-studier, skal man dog huske på, at det netop er case-studier. Dvs. studier lavet på enkeltpersoner. Det er altså langt fra sikkert, at man kan ekstrapolere resultaterne fra disse to studier til sin egen krop, skulle man ønske at tvinge den gennem noget lignende. Resultaterne er dog stort set i overensstemmelse med de resultater man har set i andre studier lavet på flere deltagere. Mäestu et al. viste f.eks. i 2010, at både IGF-1, insulin og testosteron faldt hos en gruppe bodybuildere der reducerede deres energiindtag i 11 uger, og Bamman et al. viste i 1993, at dødløft styrken var signifikant mindre efter 12 ugers diæt. På trods af det statistisk spinkle grundlag som case-studies er, må man dog give Karsten-forskerne credit for, lave et uhyre omfattende studie, som giver et hidtil uhørt detaljeret indblik i de forandringer der kan ske i kroppen under forberedelse til en BB konkurrence. Et uhyre omfattende studie, som giver et uhørt detaljeret indblik i de forandringer der kan ske i kroppen under forberedelse til en BB konkurrence Kilder:Lindy M. Rossow, David H. Fukuda, Christopher A. Fahs, Jeremy P. Loenneke, and Jeffrey R. Stout. Natural Bodybuilding Competition Preparation and Recovery: A 12-Month Case Study. International Journal of Sports Physiology and Performance, 2013, 8, 582-592 |