LægøvelserI denne kategori har vi samlet et bredt udvalg af styrketræningsøvelser til læggen. Lægmuskulaturens funktion er ganske simpel, og derfor er det også ganske lige til at træne læggene – men det betyder desværre ikke at det er let at få store lægge. Læs mere Læggens primære funktion er at lave plantarfleksion i ankelleddet – altså hvor foden peges væk fra kroppen. Med andre ord trænes læggen primært med forskellige variationer af calf raises – og alt efter hvordan disse udføres kan man fokusere på to forskellige dele af læggen:
Generelt om lægtræningHvis du gerne vil have et par respektable lægge i dine badeshorts, så vil det være en god idé både at inkludere øvelser der har fokus på gastrocnemius, og øvelser der har fokus på soleus. Gastrocnemius er en to-leds muskel, og strækker sig både over ankel- og knæled. Det betyder at den vil være særligt aktiv i calf raises hvor benet ikke er bøjet, som standing calf raises eller calf raises i benpressen. Gastrocnemius vil desuden også stimuleres i øvelser som leg curls, eller glute ham gastroc raises. Der vil derfor være et større fokus på soleus i calf raises med bøjede ben, såsom seated calf raises. Soleus har desuden en højere andel af langsomme muskelfibre, hvorfor man spekulerer i at den måske kan respondere særligt godt på høje reps. Desværre er læggen en af de muskler som rent anekdotisk kan være svær at få til at vokse, hvis man ikke er genetisk disponeret for muskuløse lægge. Ikke desto mindre vil det stadig være relevant at inkludere lidt arbejde til læggene, blandt andet ad hensyn til ankelmobilitet og stabilitet i ankelleddet under squats. |