Hvor meget Bodylab proteinpulver skal jeg spise om dagen?
Det står bestemt ikke skrevet i sten, hvor meget proteinpulver man skal indtage om dagen. Det afhænger af mange faktorer. Lad os se lidt på hvad protein er, og hvilken rolle dette makronæringsstoffer spiller. Protein består af aminosyrerProteiner er opbygget af aminosyrer. Hvor mange, og hvilke aminosyrer der indgår i proteinet afhænger af hvilket protein der er tale om. Proteiner kan bestå af op til 20 forskellige aminosyrer og af disse er 8 essentielle, hvilket altså betyder at vi ikke selv kan danne dem. De essentielle aminosyrer skal vi derfor have tilført via kosten. Protein og muskeltilvækstProtein er et meget vigtigt makronæringsstof. Det spiller en vigtig rolle i forhold til en lang række cellebiologiske processer i kroppen. For os som træner med vægte er det dog mest relevant at vide, at protein spiller en afgørende rolle i forhold til det at opbygge ny muskelmasse. For almindelige mennesker, som ikke dyrker hård vægttræning, anbefaler man en dagsdosering på omkring 0,5-1 g/kg kropsvægt/dag. Folk som dyrker hård vægttræning har et noget større behov. Her anbefaler de fleste at man holder sig omkring 2-2,5 g/kg kropsvægt/dag. Der er dog visse eksperter som anbefaler mere end dette. Til tider helt op imod 3-3,5 g/kg kropsvægt/dag. Og i den anden grøft er der dem som mener, at mindre end 2 g/kg kropsvægt/dag godt kan gøre det. De fleste oplever dog, at muskeltilvæksten forløber noget bedre, når man holder sig omkring de 2 g/kg kropsvægt/dag. Kosten er i højsædetDet er vigtigt at understrege, at proteinpulver er et kosttilskud. Det giver ikke mening at supplere med proteinpulver før ens kost er på plads. Hovedparten af ens proteinindtag bør komme fra almindelige fødevarekilder. Og når man kender sit daglige proteinbehov, og har et overblik over hvor meget protein man får via kosten, så kan man let regne sig frem til hvor meget proteinpulver man skal supplere med. Regn dig frem til hvor meget proteinpulver du skal haveFor maksimal muskelvækst skal du indtage 2-2,5 gram ren protein pr. kg du vejer. Dvs. vejer du 80 kg, skal du indtage mellem 160 og 200 gram rent protein om dagen. Får du 100 gram gennem din almindelige kost, skal du således have 2-3 proteinshakes á ca. 35-40 gram Bodylab Whey proteinpulver om dagen. Mange orker ikke at tælle kalorier, protein osv. sammen hver dag. En god tommelfingerregel er derfor at stile efter at indtage minimum 6 måltider dagligt. Får du fx 4 faste måltider hver dag, kan du supplere med 2-3 shakes, så du når op på 6-7 måltider. Husk at få nogle kulhydrater sammen med dine proteinshakes - det kan fx være frugt, brød eller Bodylab Carbs. Og så husk, at det er en god ide at man indtager den ene proteinshake efter træning. Whey proteinpulver egner sig særdeles godt til indtagelse lige efter træning, da det fordøjes og optages hurtigt. Og efter træning har kroppen brug for ekstra aminosyrer. Specielt forgrenede aminosyrer (BCAA), som findes i høj koncentration i whey proteinpulver. Spørgsmål:
|